Annonce
Politik

Støjberg vil stoppe genopdragelsesrejser for børn

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil sætte en stopper for genopdragelsesrejser. Foto: Scanpix/Uffe Weng/arkiv

Siden 2015 har kommuner haft kendskab til mindst 130 sager, hvor udlandsophold har haft negative konsekvenser.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil gøre mere for at forhindre, at børn bliver sendt på genopdragelsesrejser i udlandet.

- Det er alvorlig omsorgssvigt, når forældre med tvang og trusler sender deres børn på genopdragelsesrejser, fordi de er blevet for danske, siger hun i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer, efter at undersøgelse fra Ankestyrelsen for ministeriet viser, at kommunerne siden 2015 har haft kendskab til mindst 130 sager, hvor opholdet har haft negative konsekvenser for barnet.

- Det fortæller os, at de forældre ikke vil Danmark for sig selv eller deres børn. Men det valg skal man ikke have lov til at træffe på sine børns vegne, siger ministeren.

- Når vi gør en stor indsats for at integrere de flygtninge og indvandrere, der er her, kan vi selvfølgelig ikke bare sidde og se på, når nogen prøver på at rulle det hele tilbage igen.

- Børn og unge, der vokser op i Danmark, skal udvikle sig med de friheder og rettigheder, som vores samfund er bygget på, siger Støjberg.

Hun vil med en række nye initiativer sætte en stoppe for genopdragelsesrejser. De bliver præsenteret, når regeringen kommer med en samlet pakke, der skal bekæmpe parallelsamfund.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har varslet en ghettopakke til næste uge.

95 kommuner har besvaret spørgeskemaet fra Ankestyrelsen, oplyser ministeriet. Blandt disse kommuner har 33 oplyst, at de har kendskab til i alt 204 sager siden 1. august 2015.

Kommunerne er blevet bedt om at give et skøn over, hvor mange udlandsophold, som de kender til, der har haft negativ indflydelse på barnet. Det kan være i forhold til skolegang, sprogkundskaber eller trivsel.

Her har 25 af 34 kommuner givet et skøn. 130 af de 179 ophold, som de 25 kommuner kender til, har haft negativ betydning.

Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF fremsætter i løbet af ugen et beslutningsforslag, som handler om, at forældre, der står bag genopdragelsesrejser, skal kunne miste deres opholdstilladelse i Danmark.

Det oplyser udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). De tre partier udgør et flertal i Folketinget.

- Vi får ikke løst problemet 100 procent, fordi dette desværre er udbredt i visse muslimske miljøer, men måske kan vi komme et spadestik dybere, siger han.

Mattias Tesfaye, Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, tilføjer:

- I Danmark har samfundet et ansvar for at sikre, at børn opdrages ordentligt, og at de behandles ordentligt og har rettigheder.

- Jeg er ikke sikker på, at det er gået op for alle forældre. Derfor skal vi sende et klart signal.

Det er i dag ulovligt at tvinge børn og unge på genopdragelsesrejser ifølge straffeloven. Det kan straffes med to års fængsel.

  • Inger Støjberg i samråd
    Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil sætte en stopper for genopdragelsesrejser. Foto: Scanpix/Uffe Weng/arkiv
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing