Annonce
Politik

Støjbergs gæst talte forgæves: DD vil have CO2-afgift skrottet

Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, var inviteret til at holde tale lørdag ved Danmarksdemokraternes landsmøde i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
DD kommer ikke til at følge opfordringen fra Landbrug & Fødevarer i forhold til en CO2-afgift på landbruget.

Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne havde i weekenden inviteret formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, med som gæstetaler ved partiets første landsmøde.

Fra talerstolen i Aalborg havde Søren Søndergaard et klart budskab med til partiets medlemmer og ledelse: Danmarksdemokraterne skal "søge indflydelse", når der skal forhandles om en kommende CO2-afgift på landbruget.

Søren Søndergaard "bliver skuffet", hvis det ikke sker, fordi landbruget har "brug for jer", sagde han også.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det var åbenbart forgæves sagt. For ifølge landsbrugs- og fødevareordfører Hans Kristian Skibby (DD), så fortsætter Danmarksdemokraterne med at være indædte modstandere af en CO2-afgift på landsbruget.

- Hvis der kommer en CO2-afgift, så kommer den. Men det bliver ikke en CO2-afgift, som Danmarksdemokraterne stemmer for, siger Skibby.

Det står allerede nu fast, at der kommer en CO2-afgift på landbruget. Det er der flertal for alene blandt regeringspartierne. Hvordan CO2-afgiften kommer til at ser ud, vides endnu ikke.

Regeringen venter i øjeblikket på, at en ekspertgruppe kommer med forslag til, hvordan CO2-afgiften kan se ud.

Partiformand Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne ønsker ikke en CO2-afgift på landbruget. Den fastslog igen i weekenden ved partiets landsmøde. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Men det er lige meget for Danmarksdemokraterne.

- Vi ønsker ikke en CO2-afgift i Danmark, siger Skibby.

Han mener, at Danmark vil står svækket tilbage i konkurrence med andre lande, hvis der indføres en CO2-afgift herhjemme.

- Vi vil gerne diskutere og forhandle, men vi kommer ikke til at være med i en aftale, siger Skibby.

Inden Søren Søndergaard fik ordet ved landsmødet og kom med sin opfordring, havde Støjberg selv slået fast, at partiet er imod en CO2-afgift på landbruget.

- Vi kommer til at sige nej til en CO2-afgift. Vi mener ikke, at det er den rette vej at gå, sagde hun efter sin tale.

I talen kom Støjberg også ind på CO2-afgiften. Hun kaldte den blandt andet for "et angreb på vores landmænd".

- Jeg kan ikke se formålet med at gøre dansk kød, brød og mælk dyrere. Jeg har heller ikke et brændende ønske om at få mere polsk kød i køledisken på bekostning af dansk, lød det fra Støjberg.

/ritzau/

  • Danmarksdemokraternes landsmøde i Aalborg 2023
    Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, var inviteret til at holde tale lørdag ved Danmarksdemokraternes landsmøde i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Danmarksdemokraternes landsmøde i Aalborg 2023
    Partiformand Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne ønsker ikke en CO2-afgift på landbruget. Den fastslog igen i weekenden ved partiets landsmøde. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder