Annonce
Politik

Støttepartier vil have danske børn hjem fra Syrien

Hundredtusindvis er drevet på flugt efter Tyrkiets invasion af det nordøstlige Syrien. Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix

Danmark har et meget kort vindue, hvis de omkring 30 danske børn i flygtningelejre skal hentes hjem.

Tyrkiets invasion af den kurdiske del af Syrien har skabt kaos i området. SF, Radikale Venstre og Enhedslisten opfordrer derfor regeringen til at hente de omkring 30 danske børn, der sidder i lejre i området, hjem.

De 30 børn er børn af mistænkte sympatisører og aktive medlemmer af Islamisk Stat. De blev taget til fange, efter at det kurdiske mindretal i Syrien og en international koalition nedkæmpede Islamisk Stat.

Børnene har siddet i lejre i Syrien, men deres situation er nu betydeligt mere usikker efter Tyrkiets invasion af landet.

- Nu burde det være fuldstændigt åbenlyst for alle, at de her børn er i så stor fare, at de må hentes hjem. Situationen i det nordøstlige Syrien er i komplet opløsning, siger udenrigsordfører for Enhedslisten Eva Flyvholm.

- Danmark har svigtet fuldstændig urimeligt ved ikke at have gjort det før. Det er børn ned til et år gamle, der er fuldkommen uden skyld i de vanvittige beslutninger, deres forældre har truffet.

Radikale Venstres udenrigsordfører, Martin Lidegaard, er af samme holdning.

- Jeg synes, at vi skal få de børn hjem, mens vi kan. Ellers risikerer vi, at de går tabt i krigens flammer. Jeg tror, at det bliver umuligt senere, hvis ikke vi gør det nu, siger han.

Det kurdiske selvstyre er under så stort et pres fra Tyrkiets invasion, at det har svært ved at holde styr på de mange fanger. Derfor haster det ifølge Eva Flyvholm for regeringen at træffe en beslutning.

- De børn skal forsøges at hentes hjem, og det skal gå rigtigt stærkt. For det er sandsynligvis et meget kort vindue, vi har til det, siger hun.

Hos SF har man hele tiden ment, at de mindreårige statsborgere skal hentes hjem.

- De børn skal hjem, og det er kun blevet endnu mere akut med den dramatiske udvikling, der har været dernede.

- Jeg er sikker på, at støttepartierne er enige, og vi vil tage det op med regeringen, siger SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge.

Regeringen har ikke meldt noget klart ud om, hvordan man vil håndtere de 30 mindreårige danskere i området.

- Udenrigsministeriet følger den bekymrende udvikling på jorden meget nøje, var eneste kommentar søndag.

Udenrigsminister Jeppe Kofod siger mandag forud for et møde i Luxembourg:

- De IS-krigere, der er rejst til Syrien for at kæmpe sammen med Islamisk Stat, har vendt Danmark ryggen. De er ikke danskere i den forstand mere.

Hos Venstre og Dansk Folkeparti mener man ikke, at den eskalerede situation betyder, at børnene skal hentes til Danmark.

- Det er familier, der har været indblandet i forbrydelser begået i lokalområdet. Derfor skal de også retsforfølges der.

- Selvfølgeligt har (USA's præsident, red.) Donald Trumps carte blanche til Tyrkiet og Erdogans efterfølgende voldelige fremfærd gjort hele sikkerhedssituationen ekstremt ustabil, siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

- Så jeg håber, at de vestlige styrker på jorden og kurderne kan få flyttet de lejre, der ligger tæt på kamphandlingerne, væk derfra.

De mindreårige sidder hovedsageligt i to lejre, Al-Roj og Al-Hol. Førstnævnte ligger tæt på kamphandlingerne, den anden et stykke fra.

- Der er kaos nogle steder, men det er et stort, stort område. Og nogle af de lejre, hvor der er flest med dansk pas, ligger langt fra kamphandlingerne, siger Michael Aastrup Jensen.

  • PLUS Tyrkisk offensiv sender civile på flugt
    Hundredtusindvis er drevet på flugt efter Tyrkiets invasion af det nordøstlige Syrien. Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?