Støttepartier vil have FN-fredsstyrker til det nordlige Syrien

Udenrigspolitisk Nævn er onsdag hasteindkaldt med et eneste punkt på dagsordenen: Trump og Syrien.

Det sker, fordi det har skabt usikkerhed, at USA's præsident, Donald Trump, har varslet, at USA vil trække sine tropper ud af Nordsyrien.

Samtidig lyder det, at USA ikke vil stå i vejen for, at Tyrkiet invaderer området, der er kontrolleret af kurdere.

Før dagens møde siger Eva Flyvholm, Enhedslistens udenrigsordfører, at den danske udenrigsminister bør gribe til handling. Og det skal ske hurtigt.

- Vi er nødt til at sikre en international tilstedeværelse, hvis det ikke skal gå helt galt. Det bedste vil være en FN-fredsbevarende styrke på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien, som kan standse angreb og sikre stabilitet og hjælp, siger hun.

De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, som også er formand for Udenrigspolitisk Nævn, deler Enhedslistens ønske.

- Det vil være en god ting, men det er ikke noget, man bare kan etablere. Det kræver mandat i FN's sikkerhedsråd, som vil være svært at se lige nu. Men vi må afsøge alle muligheder, siger han inden hastemødet.

- Nu må vi se, hvad vi har af handlemuligheder, når vi er blevet klogere.

For USA har kurderne længe været en allieret i kampen mod Islamisk Stat i Syrien, men sent søndag annoncerede Det Hvide Hus dog, at USA trækker tropper ud af området.

Ud over truslen mod USA's loyale allierede, skaber en tilbagetrækning også frygt for, at Islamisk Stat vil genvinde sin styrke, hvis de mere end 10.000 IS-krigere, som er fanget i lejre i området, kan slippe fri.

Egentlig havde USA og Tyrkiet i august indgået en aftale om at etablere en sikkerhedszone i det nordligste Syrien op til grænsen mod Tyrkiet.

Marcus Knuth (V), der er næstformand i Udenrigspolitisk Nævn, skriver på Facebook, at Danmark burde have taget større ansvar for at stabilisere de dele af Syrien, hvor Islamisk Stat er blevet nedkæmpet.

- Faktisk kan jeg godt forstå, at USA ikke agter at blive i området i al evighed, når flere europæiske lande ikke selv bidrager. Syrien er vores baghave, det er os, der er presset af terrortrusler og af massive flygtningestrømme. Det er os, der bør tage mere ansvar, skriver han og tilføjer senere:

- Jo, i sommer annoncerede Mette Frederiksen (S) at ville sende et lægehold til Syrien, men enhver kunne se, at det var soldater, der var brug for.

Han henviser til, at statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på et pressemøde 6. september bebudede, at Danmark vil sende kirurger og sygeplejere til det kurdisk kontrollerede nordlige Syrien, hvor de skal afløse et amerikansk lægehold.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra Jeppe Kofod eller forsvarsminister Trine Bramsen (S) før mødet.