Annonce
Politik

Støttepartier vil ikke opfylde Trumps militære ønsker

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sagde tidligere på sommeren, at Danmark vil bidrage med at sikre civile skibes sikre sejlads i Hormuzstrædet under konflikt. Regeringen skal dog ikke regne med opbakning fra støttepartierne til at opfylde USA's præsidents ønsker om militær indsats, skriver Politiken. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Statsministeren skal ikke regne med støttepartiernes grønne lys til at opfylde Trumps ønsker under statsbesøg.

Hvis statsminister Mette Frederiksen (S) skal opfylde USA's præsident Donald Trumps militære ønsker, når han kommer på besøg, bliver det uden opbakning fra støttepartierne.

Det skriver Politiken mandag.

Det vil være oplagt at opfylde USA's ønsker i forbindelse med et præsidentbesøg.

Men statsminister Mette Frederiksen får svært ved at opfylde Trumps ønsker, når de to mødes 2.-3. september.

USA's aktuelle ønsker er et dansk krigsskib til at passe på skibsfarten i Hormuzstrædet og danske soldater som afløsere for amerikanske trænere og rådgivere i syrisk Kurdistan.

Der er endnu ikke formelle amerikanske anmodninger om de militære bidrag. Danmark har dog allerede deltaget i et militært planlægningsmøde om indsatsen i Hormuzstrædet.

Udenrigspolitisk Nævn er også i juli blevet orienteret om det amerikanske ønske om at lade blandt andre danske soldater afløse amerikanske i Syrien, så Trump kan trække flere amerikanere hjem før præsidentvalget.

Det bliver regeringens første større udenrigspolitiske beslutning. Et bredt flertal blandt folketingets partier synes dog ikke at være positivt stemte.

Hverken Radikale, SF, Enhedslisten eller Alternativet bakker op om udsendelse af et krigsskib til Den Persiske Golf, efter at Storbritannien har opgivet en europæisk mission og meldt sig under USA's faner.

- Vi kunne have støttet en europæisk model, fordi det ville have modvirket eskalation. Bliver det amerikansk ledelse, så er det svært at se forskellen på EU's og USA's politik over for Iran, siger De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard til Politiken.

For USA handler det ikke kun om at beskytte skibsfarten, men også om at presse Iran i striden om en atomaftale.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil ikke svare på, om regeringen vil nøjes med opbakning fra oppositionen.

- Det, jeg sagde i sommer, står ved magt. Vi er optaget af at bidrage til at sikre civile skibes sikre sejlads på verdenshavene - også i Hormuzstrædet, siger han.

Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører for oppositionspartiet Venstre, kalder det "dybt bekymrende", at regeringens støttepartier ikke vil bakke op om en militær indsats.

- Hvis vi skal være sikre på, at vores skibe kan sejle sikkert og uden forsøg på angreb, så kræver det også, at vi er til stede, når der er behov for det, siger han og tilføjer, at Venstre er klar til at gå i dialog med regeringen om dansk indsats.

  • EP19: Socialdemokratiet præsenterer udspil til Europa-Parlamentsvalget 2019
    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sagde tidligere på sommeren, at Danmark vil bidrage med at sikre civile skibes sikre sejlads i Hormuzstrædet under konflikt. Regeringen skal dog ikke regne med opbakning fra støttepartierne til at opfylde USA's præsidents ønsker om militær indsats, skriver Politiken. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?