Der er udsigt til underskud i det offentlige efter 2020, og økonomer efterspørger handling fra politisk hold.
Der er behov for, at politikerne handler nu, hvis Danmark skal undgå en lang årrække med stigende underskud på de offentlige finanser efter 2020.
Det mener en række økonomer ifølge Berlingske. En af dem er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen:
- Man er nødt til at reagere på udsigten til de her alvorligt store underskud nu, for ellers bliver de kroniske, og de vil bringe os i konflikt med EU-reglerne. Skal vi have råd til velfærden, kræver det, at vi laver nogle justeringer både på indtægts- og udgiftssiden. Ellers må vi justere ned for velfærdsniveauet, siger han til avisen.
Årsagen til udsigten til minus på de offentlige finanser skyldes blandt andet faldende indtægter fra Nordsøen, befolkningsaldring og stigende renteudgifter på den danske statsgæld.
Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank, mener, at der er stærke argumenter for at tage hul på problemet hurtigst muligt.
- Jo før, at man tager hånd om det, jo mindre er kravene til de ændringer, som man skal gennemføre. Overgangsperioden vil blive opfattet som et mindre chok, siger cheføkonomen til Berlingske.
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, advarede i weekenden ligeledes mod dansk økonomis tilstand i årene efter 2020.
Over for Berlingske garanterer finansminister Bjarne Corydon (S), at "udfordringen fra den ændrede befolkningssammensætning skal håndteres", og at den danske budgetlov "vil blive overholdt også efter 2020".
Ifølge budgetloven må det såkaldte strukturelle underskud højst være 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP).