Regeringen og Dansk Folkepartis stramning af den såkaldte 24-års-regel møder hård kritik fra Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination.
Med den nye udlændingeaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti suppleres 24-års-reglen af et pointsystem, som gør det sværere for ufaglærte og lavtuddannede at få familiesammenføring.
Det vækker kritik hos Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination.
- Tidligere gjaldt de stramme regler alle. Men nu rammer de kun særlige grupper, som så skal have at vide, at de ikke er gode nok. Så jeg mener, at aftalen er meget diskriminerende, siger centerleder for Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Niels Erik Hansen.
For at kunne få familiesammenføring skal ansøgerne opnå et vist antal point igennem et system, der belønner sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse.
Praktiserende menneskerettighedsadvokat Kåre Traberg Smidt vurderer, at det reelt gør det umuligt for ufaglærte, lavt uddannede og sprogligt ukyndige at få familiesammenføring, da de ikke vil kunne opnå det krævede antal point.
Samtidig påpeger han, at aftalen kan være et brud på menneskerettighedskonventionens bestemmelser om retten til familieliv sammenstillet med forbuddet mod diskrimination.
Dansk Folkepartis integrationsordfører, Peter Skaarup, lægger da heller ikke skjul på, at den nye aftale er en stramning, og han kan ikke komme i tanke om andre europæiske lande, hvor det nu er sværere at få en ægtefælle til landet.
- På stående fod ikke. Det er jo sådan, at Danmark takket være regeringen og Dansk Folkepartis politik har været foregangsland i Europa for en række vigtige beslutninger om indvandringspolitikken, siger Peter Skaarup.
/ritzau/