Flere vandværker har fundet sprøjtegift i vandet, men mængderne er ikke sundhedsskadelige, oplyser styrelse.
Målinger af drikkevand fra vandværker i Slagelse, Esbjerg og Odense har afsløret for højt indhold af sprøjtegiften desphenyl-chloridazon.
Men koncentrationen af stoffet er langt under de sundhedsskadelige niveauer.
Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed, efter vandværket Dalumværket ved Odense torsdag blev lukket på grund af fund af sprøjtemidlet.
- Som forbruger kan man forholde sig stille og roligt, for der er slet ikke nogen akutte problemer i det, siger kontorchef og overlæge ved Styrelsen for Patientsikkerhed Henrik L. Hansen.
Sprøjtemiddelrester kan være årsag til sygdom, hvis man indtager dem i mange år og i store mængder, forklarer Henrik L. Hansen, men han understreger, at de aktuelle fund ikke bør give anledning til bekymring.
- Det er desværre ikke noget ukendt fænomen, at der dukker nye sprøjtemiddelrester op i drikkevandet, siger han.
Stoffet desphenyl-chloridazon har ikke hidtil været blandt de stoffer, som vandværker skal tjekke for.
Det stammer fra et ukrudtsmiddel, der i dag er forbudt i Danmark. Fra 1960'erne og indtil 1996 har det dog været anvendt i produktionen af roer, rødbeder og løg.
Grundvand er normalt mellem 20 og 300 år gammelt, når det bliver pumpet op, og derfor giver stoffet problemer nu.
Det siger civilingeniør i konsulentvirksomheden NIRAS, Søren Rygaard Lenschow.
- Det er så at sige fortidens synder, der giver vandværkerne problemer i dag, forklarer han.
Søren Rygaard Lenschow arbejder til daglig med forurenet jord og grundvand.
Han har blandt været med til at foretage stikprøvekontroller af punktkilder, for regionerne, og derigennem har han længe været opmærksom på, at der kunne være et problem.
- Vi er flere gange stødt på det her stof i høje koncentrationer, siger han.
Derfor forventer Søren Rygaard Lenschow også, at man vil finde stoffet flere steder.
- Hvis man screener alle vandforsyninger i Danmark, så er det min klare forventning, at man vil finde det flere steder, siger han.
Hvilke vandforsyninger, der kan være ramt, er dog tæt på umuligt at sige noget, forklarer civilingeniøren.
Lokale jordbundsforhold gør nemlig, at stoffet siver på forskellige måder og med forskellige hastigheder.
En punktkilde kan for eksempel være et kloakrør eller en grøft, hvorfra der siver fremmede stoffer til et vandsystem.
-
Stoffet desphenyl-chloridazon har ikke hidtil været blandt de stoffer, som vandværker skal tjekke for. Foto: /ritzau/Haglund Martin Kurt/arkiv
