Annonce
Politik

Sundhedsaftale og 2020-flertal på plads

Regeringen har både Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller bag en sundhedsaftale og 2020-planen.

En sundhedsaftale til 200-300 millioner kroner er faldet på plads mellem regeringen, Dansk Folkeparti og løsgængeren Pia Christmas-Møller.

- Vi har indgået endnu en omfattende aftale og den her gang på sundhedsområdet. En aftale, som handler om at sætte nogle nye initiativer i gang og sætte patienten i centrum, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

- Det her er en fantastisk god pakke, som jeg er meget tilfreds med, at vi kommer igennem med. Og også hvor der er flertal. Det har vi jo søgt længe i forhold til hele 2020-planen, siger Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard.

Aftalen betyder blandt andet, at der skal laves et såkaldt center for partikelterapi, der skal give en mere skånsom behandling af skrøbelige kræftpatienter.

Patienter med symptomer på en alvorlig sygdom skal inden 30 dage kunne få at vide, hvad de fejler.

Udkantsdanmark får løfte om en pulje til lægebiler. Og endelig bliver der afsat 150 millioner kroner ekstra om året til psykisk syge samt andre 50 millioner kroner til et ny center for genoptræning af hjerneskadede.

Sidstnævnte center stod på løsgængeren Pia Christmas-Møllers ønskeliste, og med aftalen har hun samtidig tilsluttet sig hele "aftalekomplekset" omkring VK-regeringens økonomiske 2020-plan.

Dermed har regeringen atter sit flertal på plads, efter at Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen onsdag forlod forhandlingerne om en sundhedspakke og truede med at trække sin støtte til de allerede indgåede aftaler.

- Jeg er blevet meget godt imødekommet i en fremragende sundhedsaftale, og jeg har også en forventning om, at jeg bliver imødekommet i forbindelse med de kommende forslag om en forøget vækst, siger Pia Christmas-Møller.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder