Annonce
Politik

Sundhedsøkonom: Skandale har allerede presset Falck-pris

Uanset om regionerne selv vil stå for mere ambulancedrift, har Falckskandalen allerede skubbet priserne ned.

Det er oplagt, at flere regioner nu genovervejer det mangeårige samarbejde med Falck efter afsløringen af, at Falcks brugte ulovlige metoder for at presse konkurrenten Bios ud af markedet.

Det vurderer flere sundhedsøkonomer.

- Det er naturligt, at regionerne vil lave en kontrolberegning på, hvad de selv kan gøre det for, siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen til Ritzau.

- Men at tro, at man lige slipper ud af eksisterende kontrakter med henvisning til sagen i Syddanmark, er sandsynligvis forfejlet.

Han peger på, at det ikke er bevist, at Falck i de øvrige regioner har opført sig ulovligt, som det skete i Region Syddanmark.

- Til gengæld har effekten af Bios-sagen jo allerede vist sig. Både Region Sjælland og dele af Region Hovedstaden har siden opnået billigere kontrakter med Falck, efter at Bios kom ind i Region Syddanmark, og dermed fik Falck til at tilpasse priserne, siger professoren.

- Så når de næste regioner skal have nye ambulanceudbud, vil de være meget observante på, om priserne er fornuftige og helst forvente lavere priser end hidtil. For det er læren fra Region Syddanmark, at Falck kan presses.

I en intern rapport skønner Danske Regioner, at de betaler op mod ti procent for meget for ambulancedriften på grund af manglende konkurrence på markedet. Her har Falck - bortset fra Regions Syddanmark - nærmest har monopol.

- Der er ingen tvivl om, at Falck har haft en rigtig god forretning, siger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd til DR Nyheder.

- Der er jo ikke noget, der tvinger regionerne til at købe denne ydelse udefra, hvis de selv vurderer, at de kan lave den betydeligt bedre selv, siger han.

Onsdag i sidste uge afgjorde Konkurrencerådet, at Falck handlede ulovligt i forsøget på at holde hollandske Bios ude af det danske marked.

Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet