Annonce
Politik

Svage unge skal kun have et uddannelsestilbud

Regeringen mener, at de svageste unge mødes med en jungle af tilbud. Det skal der laves om på.

Regeringen vil rydde op i junglen af uddannelsestilbud, der møder landets svageste unge, når de ikke umiddelbart er klar til en ungdomsuddannelse, skriver DR Nyheder.

Omkring 50.000 unge under 25 år er hverken er i job eller i gang med en ungdomsuddannelse.

For at sikre, at de får en ungdomsuddannelse, skal seks forberedende uddannelsestilbud barberes ned til ét: Den Forberedende Grunduddannelse, lyder det udspil, regeringen vil præsentere onsdag.

- I dag er det ganske uoverskueligt for de unge, hvad der er af muligheder, og hvordan man sammensætter det, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) til DR Nyheder.

- Derfor foreslår vi, at der kun skal være én uddannelse, så der er et sted, hvor de unge kan gå hen, siger hun.

For en måned siden fremlagde en ekspertgruppe en række anbefalinger til, hvordan de unge bedst hjælpes videre i uddannelse eller beskæftigelse.

Og nu er regeringen altså klar med et udspil. Det går ud på at skære seks eksisterende uddannelser væk.

Det drejer sig om produktionsskolerne, Den Almene Voksenuddannelse (AVU), Den Forberedende Voksenundervisning (FVU), Ordblindeundervisning for Voksne (OBU), Den Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU) og Erhvervsgrunduddannelsen (EGU).

- Problemet er, at de unge, der er i forberedende tilbud, er nogle af dem, der har sværest ved at navigere i tilbuddene, og samtidig er der det mest uoverskuelige marked til dem.

- Derfor foreslår vi et meget mere simpelt niveau, hvor man på samme sted kan få flere forskellige tilbud, siger Merete Riisager til DR Nyheder.

Hos Socialdemokratiet er der umiddelbar begejstring for de dele af regeringens udspil, der er sluppet ud.

Idéen med at droppe de seks nuværende tilbud til de unge og skabe ét nyt får en varm modtagelse hos Mattias Tesfaye, erhvervsskoleordfører for Socialdemokratiet:

- Grundlæggende lægger det sig meget godt i forlængelse af vores tanker i Socialdemokratiet, siger Tesfaye til DR.

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud