Annonce
Politik

Syv ud af ti kender ikke spidskandidater til EU-valg

Vi skal være bedre til at sætte EU på dagsordenen mellem valgene, lyder det fra Rasmus Nordqvist, spidskandidat for Alternativet. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

69,6 procent kan ikke nævne en eneste af de danske spidskandidater til valget til Europa-Parlamentet.

Syv ud af ti vælgere kender ikke de danske spidskandidater til det forestående valg til Europa-Parlamentet.

Det viser en måling, som Voxmeter har lavet for Ritzau.

69,6 procent af de adspurgte kan ikke nævne en eneste af partiernes spidskandidater.

13,8 procent ved, at Margrete Auken er spidskandidat for SF.

11,1 procent ved, at Morten Løkkegaard er spidskandidat for Venstre.

- Det understreger bare endnu engang, at der er alt for lidt fokus på parlamentets arbejde i det daglige og det, vi render rundt og laver dernede.

- Og det kniber, selv om vi gør, hvad vi kan, for at synliggøre vores resultater, siger Morten Løkkegaard.

Det er det samme billede, man ser andre steder, påpeger han.

- I virkeligheden tror jeg, at vi ligger ret højt sammenlignet med andre lande. Jeg ved, at man i Tyskland har lavet en lignende undersøgelse, hvor tallene var langt lavere, siger Morten Løkkegaard.

Bare to procent af de adspurgte i undersøgelsen ved, at Rasmus Nordqvist er spidskandidat for Alternativet.

- Det hænger sammen med, at valget står noget i skyggen af folketingsvalget, siger Rasmus Nordqvist.

Derfor kan det være svært for EU-kandidaterne at trænge igennem, vurderer han.

- Men jeg vil også sige: Det kan godt være, at folk ikke kender spidskandidaterne. Men de paneldebatter, jeg har været med i, har været meget velbesøgte, og det er meget grundige spørgsmål, folk stiller, siger Rasmus Nordqvist.

Den lave kendskabsgrad får ham ikke til at lægge stilen om den sidste uge inden valget.

- Jeg er så meget rundt, som jeg kan. Men det handler også om, at vi har en opgave efter valget og frem til det næste med at forklare, fortælle og fremlægge, hvad der bliver lavet af politik i Europa-Parlamentet.

- Det synes jeg, at vi alle skal blive bedre til at snakke om, ikke kun når der er valg, siger han.

Valgforsker og professor Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, ser undersøgelsen som udtryk for to ting:

- Jeg tror, det er en kombination af et folketingsvalg, der overskygger det hele, og så sammensætningen af kandidatfeltet.

- Der er ingen tidligere partiformand eller statsministre blandt dem. Der er ikke samme kendisfaktor som tidligere, siger professoren.

Kandidaterne får travlt den sidste uge, hvis de for alvor skal indprente sig i danskernes bevidsthed, vurderer han.

Målingen er foretaget i perioden fra 13. til 15. maj, og den baserer sig på 1012 besvarelser.

  • Valgplakater i København
    Vi skal være bedre til at sætte EU på dagsordenen mellem valgene, lyder det fra Rasmus Nordqvist, spidskandidat for Alternativet. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen