Annonce
Politik

Syvtrinsskala får lav karakter og laves om

Uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) savner 13-tallet, som gives for den helt ekstraordinære præstation. En evaluering viser, at også undervisere savner muligheden for at belønne de elever og studerende, der gør det ekstraordinært godt. (Arkivfoto) Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix

Regeringen vil justere karaktersystemet, som ifølge evaluering har mangler. Ny model klar i løbet af foråret.

En omfattende evaluering af den karakterskala, som skoleelever og studerende i Danmark bedømmes efter, viser, at den langt fra klarer sig til topkarakter.

Tværtimod har den såkaldte syvtrinsskala, der erstattede 13-skalaen i 2006/2007, så væsentlige mangler, at regeringen nu vil justere den.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) vil sammen med undervisningsminister Merete Riisager (LA) være klar med et forslag til justering af skalaen i løbet af foråret.

- Vi skal ikke have en helt ny skala, som vi skal bruge de næste to år på at få en kommission til at kigge på. Men vi skal have gjort op med en skala, som fokuserer for meget på fejl, og hvor der er for store spring mellem karaktererne.

- Skalaen skal kunne bruges mere præcist og belønne det ekstraordinære, siger Tommy Ahlers.

En omfattende evaluering af skalaen viser, at den fungerer godt, når man skal sammenligne karakterer internationalt, men at den samtidig har flere mangler.

Det handler blandt andet om, at der er for stort spring mellem de midterste karakterer 4, 7 og 10.

- Karaktererne er så brede, at de skal rumme for forskellige niveauer i præstationerne.

- Og hvis bedømmerne er i tvivl, er der tendens til, at mange vælger den høje af to karakterer for ikke at straffe elever eller studerende, lyder det i evalueringen, der blandt andet bygger på feedback fra undervisere.

Det kan være med til at fremme en udvikling, hvor færre end ventet får karakteren 4. Samtidig får flere end ventet topkarakteren 12 på de videregående uddannelser.

Mens der blev givet knap 13 procent 12-taller i 2007, var der omtrent 18 procent 12-taller i 2016.

Desuden savner underviserne en karakter, der belønner den ekstraordinære præstation - altså som det gamle 13-tal.

Begge ministre ser også gerne en skala, hvor en topkarakter ikke bare gives for en fejlfri præstation, som det er tilfældet med den nuværende syvtrinsskala.

- Det skal være muligt at give en udmærkelse til de elever, som faktisk gør det bedre end perfekt og kommer med noget ekstra, siger Merete Riisager.

- Vi mangler det trin, som få kan opnå, men som kan være til inspiration for os alle sammen.

Ifølge Merete Riisager skal en række eksperter i den kommende tid netop finde en model, som kan sammenlignes internationalt, men samtidig belønne ekstraordinære præstationer.

- Det tror vi på, kan lade sig gøre, siger hun.

  • PLUS Farvel til karakterbonus for tidlig start
    Uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) savner 13-tallet, som gives for den helt ekstraordinære præstation. En evaluering viser, at også undervisere savner muligheden for at belønne de elever og studerende, der gør det ekstraordinært godt. (Arkivfoto) Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer