Tænketank: Dyrere hvis vi ikke investerer i klimaet

Skal den globale opvarmning begrænses til 1,5 grader i år 2100 er der ikke bare brug for massive klimamæssige tiltag - der er også brug for en stor pose penge.

Det påpeger FN's Klimapanel, IPCC, i en ny rapport, som er udgivet mandag.

Helt konkret estimerer rapporten, at der på verdensplan skal investeres omkring 15,55 billioner kroner i energisystemet, hvis temperaturstigningen skal begrænses til 1,5 grader i år 2100 målt i forhold til før industrialiseringen.

Investeringerne skal løbe fra 2016 til 2035. Det svarer til cirka 2,5 procent af verdens bnp.

Spørger man Jarl Krausing, international chef i den grønne tænketank Concito, kan det dog blive dyrere, hvis ikke vi investerer.

- Det lyder jo astronomisk højt. Men det skal også måles op imod, hvad omkostningerne er ved skaderne, der kommer, hvis vi ikke gør det. Der er i rapporten også et bud på, at det at gå efter 2-grader-scenariet vil koste op mod 3 procent af bnp frem mod år 2100, siger han.

- Der skal meget store investeringer til inden for alle sektorer. For det er alle dele af økonomien, der skal justeres ind, så den ikke er afhængig af fossile brændstoffer.

Han fortæller dog også, at det er svært at regne på det økonomiske aspekt af klimavenlige tiltag.

- Vi snakker om en indsats på tværs af alle økonomiske sektorer på samme tid, og det er på en skala, som vi ikke har set tidligere. Vi skal tage nogle beslutninger, som har en meget større usikkerhed, end vi tidligere har set.

- Det koster penge at trække den fossile energi ud af alt, vi gør. Men der kommer også en masse fordele med, siger Jarl Krausing.

Han peger konkret på, at politikerne især bør kigge på energi-, transport- og fødevareområdet, hvis der skal fås mest klima for pengene.

- Man må sætte ind på de sektorer, der har de allerstørste udledninger. De tre sektorer er helt afgørende. Håndterer man de tre sektorer, er man nået rigtig lang med klimamålene, siger tænketank-chefen.

Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet, fortæller, at Klimakommissionen i 2010 og De Økonomiske Vismænd i 2016 kom frem til, at det ville koste 0,5 procent af bnp at afskaffe fossile brændsler.

- Derudover skal vi have reduceret udledningerne fra landbruget. De tidligere skøn kan betyde, at det ikke bliver lige så dyrt for Danmarks vedkommende (sammenlignet med skønnene i FN-rapporten, red.). Vi er også langt fremme i forhold til vedvarende energi, siger han.

Tirsdag fremlægger regeringen sit klimaudspil for 2020-2030, og klimarådets formand opfordrer politikerne til at komme med noget, der gør en forskel for CO2-udledningen.

- Rapporten understreger, hvad vi vidste. Det haster.