Annonce
Politik

Tænketank: Jobcentre og ledere kan få seniorer til arbejde mere

- Generelt skal vi gøre mere for, at de, der kan og har lyst, bliver længere på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jobcentre og ledere skal have mere fokus på, hvordan de holder seniorer i job, lyder det fra tænketank.

Der er et stort potentiale for det danske samfund, hvis seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på pension.

Den politisk nedsatte Seniortænketanken har torsdag afleveret 20 anbefalinger til S-regeringen. Det er anbefalinger, som har til hensigt at få flere seniorer til at arbejde længere.

Anbefalingerne går blandt andet ud på, at der skal være et partnerskab mellem regeringen og centrale aktører på arbejdsmarkedet.

Seniorer over folkepensionsalderen skal have mere hjælp med jobsøgningen, og ledere og jobcentre skal have mere fokus på, hvordan de kan fastholde seniorer i job i stedet for at gå på pension.

Desuden skal pensionsselskaber rådgive mere om muligheden for at arbejde længere, og de samme selskaber bør tilbyde mere fleksible muligheder for delpension.

- Vi skal have 1000 flere sygeplejersker i år. De kan jo ikke stampes op af jorden, og man får dem ikke hjem fra Norge, siger Ældre Sagens administrerende direktør, Bjarne Hastrup, som har siddet med i Seniortænketanken.

- Man skal spørge sygeplejerskerne: "hvad skal der til, for at I vil gå op i tid? Og hvad skal der til, for at I vil blive et år længere?"

- Det samme med social- og sundhedsassistenter. Hvis de blev i to år mere, kunne man godt dække en stor del af det ekstra behov ind, som vi har på grund af demografien, siger Bjarne Hastrup.

Regeringen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i spidsen ser et stort milliardpotentiale ved at få flere seniorer til at arbejde længere, og man vil derfor se nærmere på de 20 anbefalinger.

Blandt andet med at skabe et bedre arbejdsmiljø.

- Vi mener, at et bedre arbejdsmiljø er afgørende for, at færre mennesker bliver slidte eller syge af at gå på arbejde, siger han.

- Det gør også, at de både kan få en god seniortilværelse, men måske også endda, hvis de kunne have lyst, blive ved med at arbejde langt ud over pensionsalderen.

- Det er helt centralt for regeringen, og derfor har vi sagt, at vi har meget høje ambitioner for at forbedre arbejdsmiljøet, siger Peter Hummelgaard.

Regeringen vil også se på anbefalingen om at forenkle pensionssystemet.

- Der er ingen tvivl om, at vi har et meget kompliceret pensionssystem i Danmark. En af de anbefalinger, som tænketanken har givet, er at indtænke en forenkling, og det vil vi også kigge nærmere på, siger Peter Hummelgaard.

Seniortænketanken blev nedsat i 2018 af VLAK-regeringen af Dansk Folkeparti, og den har været anført af den tidligere LO-formand Harald Børsting.

Tænketanken har derudover bestået af otte eksperter og otte fra arbejdsmarkedets parter.

Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, ser positivt på anbefalingerne.

- Vi vil lægge det pres, vi kan, for at sikre, at det her også bliver til virkelighed.

- Det vil jo skabe en mulighed for, at flere får et længere og godt arbejdsliv, og at vores samfundsøkonomi bliver markant bedre. Dermed har vi også råd til den velfærd, vi alle sammen ønsker, siger han.

Link til pressemeddelelse
  • PLUS Hummelgaard vil vække socialdemokratisk drøm
    - Generelt skal vi gøre mere for, at de, der kan og har lyst, bliver længere på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Gerts vanvittige løbe-projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Lokal nyt

Et skoleeksempel på social darwinisme

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen