Annonce
Politik

Terrorforslag: Regeringen kommer i mindretal

Tirsdag kommer regeringen i mindretal om udløbsdatoen på forslag om at tage passet fra syrienskrigere.

Det er sjældent, at en regering fastholder et lovforslag, når man er sikker på at komme i mindretal.

Men det sker tirsdag, når justitsminister Mette Frederiksen (S) har regeringens forslag om at tage passet fra unge, der har til hensigt at rejse ud for at deltage i en væbnet konflikt, til andenbehandling i folketingssalen.

Her vil regeringspartierne, Socialdemokraterne og De Radikale, noget usædvanligt komme i mindretal sammen med DF. De tre partier ønsker, at loven skal vedtages uden en såkaldt solnedgangsklausul, som betyder, at loven udløber efter fem år.

- Vi står fuldstændig fast på kampen mod de mennesker, som deltager i konflikter og tilslutter sig ekstremistiske organisationer. Det er et problem, vi skal have fokus på langt ind i fremtiden, siger retsordfører Trine Bramsen (S) og tilføjer:

- Derfor vil vi ikke bakke op om Venstres forslag, der sender et signal om, at vi ikke tror, at terrorister er et problem om fem år, siger Trine Bramsen.

Hun mener, at et bredt flertal i Folketinget i stedet for bør skrive en bestemmelse ind i loven, om at den skal revideres.

- Det er ganske usædvanligt at bruge en solnedgangsklausul. Normalt indsætter man en revisionsbestemmelse, og det er vi også villige til, siger Trine Bramsen.

Hun kæder samtidig tirsdagens afstemning sammen med det langstrakte opgør mellem regeringen og Venstres om regeringens asylstramning, der blev vedtaget i sidste måned.

Også her stod DF tættere på regeringen end på Venstre, mener Trine Bramsen.

- Venstre udviser en sjældent set zigzagkurs i debatten. Mener Venstre, at det her er en kamp, som vi skal tage seriøst eller er det bare noget, de siger i skåltaler, spørger hun.

Venstres integrationsordfører Martin Geertsen har med et dybt suk i telefonen svært ved at skjule sin ærgrelse.

- Det er Trine Bramsen og regeringen, der ikke tager debatten særligt alvorligt, siger han og tilføjer:

- Debatten handler på den ene side om bekæmpelsen af terror og på den anden side hensynet til det demokrati og den retssikkerhed, som vi skal tage højde for i de beslutninger, vi træffer.

- Meningen med en solnedgangsklausul er netop at sige, at loven udløber, medmindre at politikerne aktivt vedtager, at den stadig skal gælde, siger Martin Geertsen.

Han mener, at forslaget er så indgribende i forhold til borgernes frie bevægelighed, at en revisionsbestemmelse ikke er nok:

- Ud over ytringsfriheden hylder vi borgernes ret til frit at bevæge sig over grænser. Og netop når debatten er mest ophedet, bør vi sikre os, at vi tager velgennemtænkte beslutninger. Det sikrer en solnedgangsklausul.

Han har opbakning til den holdning fra regeringens egne støttepartier, Enhedslisten og SF, samt Liberal Alliance og De Konservative.

Dermed er der udsigt til, at solnedgangsklausulen vil blive skrevet ind i loven, så den udløber efter fem år.

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem