Annonce
Politik

Thorning før EU-topmødet: Vi taler om et veto

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fastslår tirsdag, at den danske regering fastholder ønsket om rabat på EU-bidraget og stadig vil blokere for en aftale om EU's langtidsbudget, hvis rabatten ikke godkendes, når EU's stats- og regeringschefer mødes.

Også selvom et veto kan medføre, at Danmark forhindrer en aftale mellem de 27 EU-lande.

- Det er krystalklart, at vi fra dansk side vil insistere på, at der skal ske en korrektion af Danmarks uforholdsmæssige store bidrag til EU. En korrektion på en milliard kroner årligt.

- Danmark kommer ikke til at stemme for et budget, hvor vi ikke har vores rabat. Det er jo dybest set et veto, siger Thorning.

Baggrunden for kravet er ifølge statsministeren enkel:

- Det er ikke rimeligt, at Danmark skal finansiere andre rige landes rabatordninger. Sådan at danskerne skal betale fire kroner til EU's budget, hver gang en skatteyder i lande, vi normalt sammenligner os med, betaler tre kroner til EU's budget.

Thorning understreger desuden, at kravet ikke handler om, at Danmark ikke vil være solidariske.

- Men vi vil ikke længere betale andre rige landes rabat. Uanset hvordan man måler det, er vores krav fuldstændig rimeligt. Og vores beregninger viser, at vi har ret til rabat.

- Der er ikke nogen i Europa, der er 100 procent enige med os i vores krav, men det er vigtigt for Danmark, regeringen og Folketinget, fastslår hun.

Det danske krav har mødt modstand både i medlemslande og i EU-Kommissionen. I sidste måned fastslog EU's budgetkommissær, Janusz Lewandowski, over for Politiken, at Danmark er for rigt et land til at gøre sig fortjent til en rabat.

Lewandowskis talsmand, Patrizio Fiorilli, har ligeledes sagt til Ritzau, at der er andre lande, der er i en bedre position til at gøre krav på rabat end Danmark, og at det kan ende med, at alle 27 lande vil have rabat.

Det er under forhandlingerne om EU's omkring 1000 milliarder euro store budget for perioden 2014-2020, at regeringen kræver at få en årlig rabat på en milliard kroner på det danske EU-kontingent.

Torsdag og fredag i denne uge vil stats- og regeringscheferne for de 27 EU-lande mødes i Bruxelles og gøre et nyt forsøg på at nå frem til en aftale.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem