Annonce
Politik

Thorning i 1. maj-tale: Dagpenge må ikke blive dyrere

Socialdemokraternes formand, statsminister Helle Thorning-Schmidt, startede arbejdernes kampdag 2015 ved at tale kl. 6. 30 hos Socialdemokraterne i Randers i Fritidscenteret. Foto: Mikkel Berg Pedersen/POLFOTO

S ønsker nyt dagpengesystem, fastslår statsministeren. Men det må ikke koste flere penge.

Socialdemokraterne ønsker et nyt dagpengesystem. Reglerne for genoptjening fungerer ikke godt nok, og færre skal falde ud.

Sådan lyder budskabet fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i hendes tale på arbejdernes internationale kampdag 1. maj, som statsministeren indleder hos Socialdemokraterne i Randers.

- Vi skal have et dagpengesystem, hvor færre falder ud, og hvor der er mere tryghed. Og kære venner, det får vi, forsikrer Helle Thorning-Schmidt.

- Reglerne for genoptjening fungerer ikke godt nok. Og derfor skal de nytænkes.

Men samtidig understreger hun, at der ikke kommer flere penge til området.

- Men vi siger også klart, at vi har de penge, vi har. Dagpengesystemet må ikke blive dyrere, fastslår Thorning.

Hun forklarer desuden, at hun ønsker et bredt flertal bag et nyt dagpengesystem.

- Vi siger nej tak til flere hovsaløsninger og blokpolitik. Et nyt dagpengesystem skal være robust og holde længe, lyder det fra statsministeren.

Dagpengesystemet har martret Socialdemokraterne gennem hele regeringsperioden.

Den tidligere VK-regering gennemførte en reform af systemet med støtte fra De Radikale og Dansk Folkeparti, og den reform fik De Radikale siden gennemtrumfet som regeringens politik.

Reformen halverede dagpengeperioden fra fire til to år, mens genoptjeningsperioden blev fordoblet fra seks måneder til et år.

Thorning gør, hvad hun kan for at fremhæve, at det var Dansk Folkepartis nuværende leder, Kristian Thulesen Dahl, der stod bag den udskældte reform.

- I 2010 fik Kristian Thulesen Dahl en idé. En rigtig dårlig idé. Over en omgang flæskesteg ændrede han sammen med Lars Løkke dagpengesystemet. Siden har over 50.000 mistet deres dagpenge, siger Thorning.

Hun sender samtidig en klar opfordring til SF og Enhedslisten, der nok er parlamentarisk grundlag for Thornings regering, men ikke af den grund har holdt sig tilbage for at kritisere regeringen, blandt andet på grund af dagpengesystemet.

- Er det ikke på tide, at I stopper med at sige, at det er socialdemokraterne, der ikke ønsker et nyt dagpengesystem? Når nu alle ved, at dagpengesystemet er Kristian Thulesen Dahls ansvar, spørger statsministeren retorisk.

  • Socialdemokraternes formand, statsminister Helle Thorning-Schmidt, startede arbejdernes kampdag 2015 ved at tale kl. 6. 30 hos Socialdemokraterne i Randers i Fritidscenteret. Foto: Mikkel Berg Pedersen/POLFOTO
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder