Annonce
Politik

Thorning og Auken forsvarer Rio+20-aftale

Mens FN's verdenstopmøde i Rio fredag lakker mod enden, forsvarer både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og miljøminister Ida Auken (SF) det slutdokument, som miljø- og udviklingsorganisationer har kritiseret sønder og sammen.

Græsrødderne savner forpligtelser, klare delmål og tidsfrister i teksten, og de spørger, hvor pengene til mere bæredygtig udvikling i verden skal komme fra. Men der er kommet flere ting ud af Rio+20, som vi skal være tilfredse med, siger statsministeren.

- Alle FN's lande er nu enige om, at vejen fremad går via grøn økonomi. Det er et nyt og fornuftigt skridt i den rigtige retning. Alle er også optagede af, at vi skal have mål for bæredygtighed, som nu også får den rigtige plads i FN, siger Thorning-Schmidt.

Hun kan dog godt forstå dem, der er skuffede, medgiver statsministeren, der erklærer sig "tilfreds, men heller ikke mere".

Også EU-klimakommissær Connie Hedegaard har kritiseret Rio-aftalen for at være alt for svag, hvilket har skabt et vist røre i den danske lejr i topmødecentret.

Om Hedegaards kritik siger Helle Thorning til Ritzau, at EU-landenes sammenhold betød, at man nåede så langt, som tilfældet er.

- Jeg tror altid, det er svært at vurdere, når man ikke har været helt tæt på forhandlingerne.

- Jeg har respekt for dem, som ønsker mere. Men det er vores indtryk, at det har gjort en forskel, at Danmark på vegne af EU været meget klar i mælet, siger hun.

Ida Auken siger til ngo'ernes og Connie Hedegaards hårde kritik, at det er "et politisk valg", hvordan man udlægger Rio-teksten.

- Hvis man vil tale aftalen ned under gulvbrædderne, så bliver den ikke til noget. Men hvis man bruger alle de håndtag, der er, til at ændre verden, så kan man det, siger hun.

Hvis ngo'erne er kloge og vil spille med, så bruger de aftalen til at holde deres regeringer fast og indlede samarbejde med erhvervslivet og andre aktører, siger miljøministeren.

- Men nogle af dem vil gerne have nogle juridiske håndtag og præcise målsætninger og tidsrammer. Det er der ikke i aftalen. Men jeg tror, de endnu ikke kan se, hvad dette kan blive til, siger Ida Auken.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem