Danmark ender ikke på EU's sidelinje med retligt tilvalg, mener statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Danmark placerer sig ikke i periferien af EU, selv om vi med et nyt retsforbehold frit vil vælge, hvilke retsområder Danmark deltager i.
Det siger såvel statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) som Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen.
De har aftalt at ændre det danske retsforbehold til et tilvalg ligesom i Storbritannien og Irland. Det skal ske efter en folkeafstemning senest i første kvartal 2016.
- Vi tilvælger Europol-samarbejdet. Der har vi hidtil været med i form af parallelaftaler. Det vil vi også gerne i fremtiden. Så gennemgår og diskuterer vi, om Danmark skal være med i andre retsakter, siger Helle Thorning-Schmidt.
De andre EU-lande har godkendt, at Danmark kan få et tilvalg i retsforbeholdet. Derfor skal en gruppe embedsmænd gennemgå EU's direktiver og -forordninger på retsområdet.
Gruppen følges af EU- og retsordførerne fra de fem forligspartier bag ændringen af retsforbeholdet, Socialdemokraterne, Radikale, SF, Venstre og Konservative.
1. februar 2015 skal gruppen præsentere en liste over de EU-retsakter, som er omfattet af det danske retsforbehold. Bagefter afgør forligspartierne, hvilke retsakter Danmark skal tiltræde.
- Så vil vi lægge det frem for befolkningen, når folkeafstemningen skal finde sted, siger statsministeren.
Lars Løkke Rasmussen understreger, at Danmark med aftalen ikke ender udenfor EU's kerne som Storbritannien, der senest i 2017 skal stemme om EU-medlemskabet.
- Vi skal være enige om de papirer, vi går med på. Så de fem partier vil i de kommende måneder blive enige om, hvilket EU vi melder os ind i, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Når danskerne skal til stemmeurnerne, så er det fuldstændig velbelyst, hvilken bunke papirer der bliver gældende i dansk ret, og hvad der holdes udenfor.
Hvis forligspartierne ikke kan enes om nye punkter, kan de først ændre retsgrundlaget efter et folketingsvalg, påpeger Venstres formand.