Ny regering vil lave kasseeftersyn, som skal munde ud i en ny 2020-plan. Det fremgår af regeringsgrundlaget.
Når Helle Thorning-Schmidt (S) tirsdag har holdt åbningstale i Folketinget, så bliver hendes regerings første opgave at undersøge, om pengene i statskassen stemmer.
Den nye S-R-SF-regering vil nemlig sikre, at tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke har efterladt ukendte økonomiske problemer i de mange ministerier.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, som Helle Thorning-Schmidt offentliggør mandag.
- Regeringen vil på baggrund af et "kasseeftersyn" fremlægge en ny økonomisk 2020-
plan, hedder det i regeringsgrundlaget.
Dermed tager Helle Thorning-Schmidt forbehold for, at en ny regering kan stå med et endnu større underskud på statens finanser end de forventede 85 milliarder kroner næste år.
Kasseeftersynet skal danne baggrund for, at Helle Thorning-Schmidts regering kan opfylde en ny 2020-plan baseret på ni kontante mål, som skal sikre, at Danmarks økonomi bliver rettet op.
Øverst blandt de ni mål er, at den Danmarks økonomi skal være i balance i 2020. Samtidig vil den nye regering sørge for, Danmark allerede nu spænder livremmen ind for leve op til EU's krav til lav gæld og små underskud på de offentlige budgetter.
For at nå den målsætning vil Helle Thorning-Schmidt fortsætte Lars Løkke Rasmussens reformprogram med forringelser af efterlønnen og en højere folkepensionsalder:
- Udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand, herunder genopretningsaftalen og forårets aftaler, herunder tilbagetrækningsreformen, hedder det i regeringsgrundlaget.
Efterlønsreformen skal sammen med en trepartsaftale være med til at sikre, at 135.000 ekstra danskere kommer ud på arbejdsmarkedet frem til 2020. Det skal give flere skatteindtægter til statskassen.
Pengene skal blandt andet gå til at sikre, at 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, mens 60 procent skal have en videregående uddannelse og 25 procent en lang videregående uddannelse i 2020.
Gennemførelsen af efterlønsreformen betyder til gengæld, at danskerne slipper for at arbejde 12 minutter mere om dagen, som S og SF ellers lagde op til i valgkampen.
/ritzau/