Annonce
Politik

Thulesen Dahl om S-DF-V-regering: V og S har nærmet sig os

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, mener, at en regering med DF, Socialdemokratiet og Venstre vil kunne fungere. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dansk Folkepartis formand mener, at en S-DF-V-regering kan fungere, hvis modsætninger kan lægges til side.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, må vælge, om hun efter folketingsvalget vil samarbejde udelukkende med partierne i rød blok, hvis denne blok får flertal.

Eller om hun vil indgå i et regeringssamarbejde med Venstre og Dansk Folkeparti fra blå blok.

Den udmelding kom DF-formand Kristian Thulesen Dahl med tirsdag i Børsen.

Han mener, at det vil være muligt for en S-DF-V-regering at fungere godt efter folketingsvalget 5. juni.

- Jeg mener, at mulighederne er rigtig gode, hvis man vil, siger han til Ritzau.

- Det handler om at lægge nogle personspørgsmål til side, måske nogle personlige modsætninger, specielt mellem Venstre og Socialdemokratiet, og så forhandle om politikken.

- I dagligdagen har jeg set, at det ikke er uoverkommeligt at finde løsninger, siger han.

Kristian Thulesen Dahl mener, at forløbet siden folketingsvalget i 2015 har vist, at et S-DF-V-samarbejde er muligt.

- Jeg baserer min tro på, at det her kan lade sig gøre, ved at Socialdemokratiet aktivt siger, at de har flyttet sig i retning af Dansk Folkeparti på udlændingepolitikken.

- Og Venstre siger, at de er gået væk fra nulvækst, som de gik til valg på i 2015, til nu at acceptere, at der skal være en realvækst på i hvert fald de demografiske træk.

- Det er nogle grundlæggende ændringer i Socialdemokratiets og Venstres politik gennem de seneste fire år, som har bragt dem meget tættere på det, som Dansk Folkeparti har stået for hele tiden, siger han.

Mette Frederiksen har under valgkampen sagt, at den brede udlændingepolitik ligger fast.

Hun bliver imidlertid mødt med ønsker og krav om lempelser fra andre partier, ikke mindst De Radikale.

- Hun kan ikke blive ved med at give indtrykket af, at så kan hun lige trække Dansk Folkeparti ind og udmanøvrere de venstrefløjspartier, der for eksempel vil have en slappere udlændingepolitik, siger Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti var hovedarkitekten bag de stramninger i udlændingepolitikken, der i november sidste år blev vedtaget i finansloven.

Kristian Thulesen Dahl er klar over, at Dansk Folkeparti ifølge meningsmålingerne står til at blive det mindste parti i en eventuel S-DF-V-regering.

Partiet, der ved valget i 2015 opnåede 21,1 procent af stemmerne, ligger ifølge det seneste vægtede gennemsnit af meningsmålinger fra Ritzau Index til 11,1 procent.

Han er klar til kompromiser, også i udlændingepolitikken.

- Vi har altid forholdt os til politik ud fra, at man bruger de mandater, man har, og får mest mulig indflydelse.

- Det gør man ved at samarbejde med andre partier. Det giver sig selv, at vi er parate til samarbejde og kompromiser, siger DF-formanden.

  • PLUS DF gør klar til smertefuld vælgerlussing
    Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, mener, at en regering med DF, Socialdemokratiet og Venstre vil kunne fungere. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder