Annonce
Politik

Thulesen: Mette Frederiksens pensionsplan er drømmeri

DF-formand Kristian Thulesen Dahl (i midten) opfordrer Socialdemokratiet til at komme med en konkret model for, hvordan partiet ønsker en differentieret pensionalder. Indtil da kalder han S-pensionsplan for ukonkrete drømme. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dansk Folkepartis formand lægger nu markant afstand til Socialdemokratiets pensionsplan: ukonkret drømmeri.

Kort før at danskerne skal til folketingsvalg, melder Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, sig for alvor på statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) hold i valgkampen.

Torsdag indgik DF en aftale om seniorpension til nedslidte danskere sammen med VLAK-regeringen og De Radikale.

Aftalen ventes at blive en del af afsættet til valgudskrivelsen.

Kristian Thulesen Dahl brugte lejligheden til at komme med en usædvanlig skarp kritik af S-formand Mette Frederiksens udspil om en differentieret pensionsalder.

Thulesen kalder S-pensionsplanen for "drømmeri".

Han henviser til, at Mette Frederiksen ikke har lagt frem konkret, hvem der kan og ikke kan få den ret til en tidligere pension, som hun vil gennemføre efter valget.

Samtidig kritiserer han indirekte Socialdemokratiet for at bruge pensionsplanen mere som et udspil i valgkampen end et forsøg på at gøre noget for nedslidte.

- Danskerne har ikke brug for, at vi slås på Christiansborg, men for at der kommer nogle ordninger, som rent faktisk hjælper, siger Thulesen Dahl.

- Så er der nogen (læs: Socialdemokratiet, red.), der vil rejse rundt i landet og indrykke spots i lokalradioerne og fortælle, at de drømmer om en eller anden differentieret pensionsalder. Dem vil jeg igen opfordre til at komme med en model for det, siger Thulesen Dahl.

Han henviser til, at Mette Frederiksen først efter valget vil afklare, hvem der skal have ret til tidligere pension i en forhandling med arbejdsmarkedets parter.

Ifølge Mette Frederiksen skal man dog have arbejdet i "mere end 40 år" for at kunne få ret til tidligere pension, men hun vil ikke sætte præcist antal år på.

- Socialdemokratiet må fortælle, hvem der skal have rettigheden, og hvem der ikke skal. For indtil det er afklaret, må man karakterisere det som ovre i drømmeriet, siger Thulesen Dahl.

Spørgsmål: Du har sagt, at du selv har haft idéen om en differentieret pensionsalder siden 2006. Hvorfor har du ikke selv fundet en model?

- Fordi det er meget, meget svært. Da vi i forårets forhandlinger prøvede, så endte vi med en model, hvor 25 procent af dem, der ville få adgang til en differentieret pensionsalder var akademikere.

- Derfor foregøgler jeg ikke danskerne, at vi lige rundt om hjørnet kan gennemføre differentieret pensionsalder, siger Thulesen.

Han fastslår, at DF desuden vil henholde sig til "forligsjuraen" på Christiansborg.

Det betyder ifølge DF-formanden, at S ikke kan gennemføre en differentieret pensionsalder i den kommende valgperiode.

- Vi har en aftale om pensionsalderen på Christiansborg. Den kan Socialdemokratiet vælge at gøre sig fri af ved at opsige forliget før valget og stille et konkret pensionsforslag.

- Det har Socialdemokratiet valgt ikke at gøre. Derfor kan en ny aftale om pensionsalderen først træde i kraft efter næste valgperiode og et nyt folketingsvalg, siger Thulesen.

  • Pressemøde om seniorførtidspension
    DF-formand Kristian Thulesen Dahl (i midten) opfordrer Socialdemokratiet til at komme med en konkret model for, hvordan partiet ønsker en differentieret pensionalder. Indtil da kalder han S-pensionsplan for ukonkrete drømme. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud