Den danske europapolitik skal tage højde for EU-skepsissen i befolkningen, mener DF's formand.
Dagen efter, at et flertal på 53,1 procent af vælgerne har stemt nej til at afskaffe det danske EU-retsforbehold, efterlyser Dansk Folkeparti et opgør i bredere forstand med den måde, Folketinget fører europapolitik på.
For det er ikke kun den umiddelbare opgave med at sikre en parallelaftale om politisamarbejdet Europol, der forestår, fastslår Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.
- Hvordan kan det være, at der er en europapolitik, som et flertal på Christiansborg, der vil stadig mere EU, ønsker, og så er der en befolkning, der siger nej tak, når man bliver spurgt, lyder det fra Kristian Thulesen Dahl.
- Kunne det ikke være en idé at få en diskussion om europapolitikken i bredere forstand, der sikrer, at vi har en europapolitik, der har opbakning i befolkningen.
- Jeg håber på, at man fra ja-partiernes side reflekterer over, at det her med, at man har to store blokke i befolkningen er uholdbart. Vi skal have en europapolitik, som en bred skare i den danske befolkning synes er fornuftig.
Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen ønsker at bringe Danmark så tæt på kernen af EU som muligt. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har imidlertid betonet en mere kritisk EU-tone efter afstemningen.
Han afviser dog, at der er en ny europapolitik på vej.
- Nej, det er i virkeligheden et forsøg på at få sagt tydeligere, hvad vi også sagde, før vi kom tilbage i regeringskontorerne. Venstre er et parti, der går ind for lokalt selvstyre. Det værdisæt skal vi også bruge i forhold til EU. Bruxelles skal ikke styre alting, siger statsministeren.
- Jeg tror, at en del af løsningen er, at EU skal være stærkt, der hvor EU gør en rigtig forskel, og EU skal være slankere, der hvor vi godt kunne gøre noget mere som nationer. Vi skal have fri bevægelighed, men vi skal også have ret til at beskytte vores egne velfærdssamfund.