Annonce
Politik

Thulesen udelukker: Jeg stiller ikke op som statsminister

På sidste års Folkemøde fastslog Thulesen, at DF skal i regering. Men det bliver ikke som statsministerparti.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er Danmarks mest magtfulde politiker i vælgernes øjne. Det har meningsmålinger fra både Voxmeter og Greens vist i forbindelse med Folkemødet.

Men partilederen fra blå bloks største parti vil ikke stille op som statsministerkandidat ved det kommende folketingsvalg. Det fastslår Kristian Thulesen Dahl på Folkemødet på Bornholm.

Det var her, at han for præcis ét år siden fastslog, at Dansk Folkeparti skal gå efter at komme i regering efter næste valg.

Forudsætningen var dog, at der skulle være borgerligt flertal. Og at Dansk Folkeparti skulle bevare en opbakning på omkring en femtedel af vælgerne. Så ville Dansk Folkeparti pege på Lars Løkke Rasmussen og gå med i hans regering.

Og det står ved magt, fastslår Thulesen Dahl.

Spørgsmål: DF er det største parti i blå blok. Hvorfor bliver I ved med at pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister?

- Sagen er jo, at det er med regeringsskiftet i 2015, at vi har fået en meget central placering i dansk politik igen. Jeg ønsker mig ikke den situation ændret.

- Valgperioden kan for min skyld sagtens køre ud. Lars Løkke Rasmussen er Danmarks statsminister, og han har vores støtte til at være det.

Spørgsmål: Kan du helt udelukke, at du selv vil erklære dig som statsministerkandidat. Også når man efter et valg ser, hvordan mandaterne er faldet?

- Ja. Og det er, fordi jeg har været i politik på et tidspunkt, hvor nogen, beruset af deres egen succes, troede, at de kunne gå på vandet og udskrige sig selv som statsministerkandidat. Det kom til at virke lettere komisk, for der var ikke andre partier, der synes, at det var helt fantastisk.

- Og da det også i en regeringsdannelse handler om at finde 90 mandater, så skal man ikke ud i sådan nogle vovestykker.

- Det er langt vigtigere, at DF fokuserer på den politiske indflydelse frem for, at det bliver en diskussion fra vores side om poster.

Spørgsmål: Voxmeter har for Ritzau lavet en undersøgelse, som viser, at 64 procent af vælgerne ønsker, at der kommer flere statsministerkandidater. Vælgerne beder om, at "præsidentvalget" mellem Løkke og Mette Frederiksen bliver aflyst. Er det ikke en mulighed at lytte til vælgerne og sige: Vi står i en ny situation, og der skal flere kandidater på banen?

- Det er svært at afkode, hvilken dynamik det vil skabe, hvis der pludselig kommer flere kandidater på banen. Målingen afspejler i høj grad, at hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen åbenbart har kæmpe stor opbakning.

- Men for mig handler det om indflydelse og hvilken politik, vi fører. Og jeg vil hellere være kendt som en politiker, der kæmper for DF's mærkesager, end en politiker, der pludselig rækker ud efter en post og taber al den politiske indflydelse på gulvet.

Spørgsmål: Du taler om det kommende valg. Hvis du tør kigge to-tre valg frem, kan DF så være et parti, der går efter statsministerposten?

- Nej, det vil jeg overhovedet ikke begynde at begive mig ud i. For så falder vi i den fælde, der handler om poster frem for politisk indflydelse, siger Thulesen Dahl.

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele