Annonce
Politik

Thulesen: Vi kan ikke gå i regering som det ser ud nu

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Foto: Jens Dresling/POLFOTO

Som det ser ud nu, vil Dansk Folkeparti få mest ud af at stå uden for en regering, siger Thulesen Dahl.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, fastslår efter frokostmøde med Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, at han - lige nu - ikke er på vej til at blive minister i en V-DF-regering.

- Min vurdering er stadigvæk, at Dansk Folkeparti ikke får mest indflydelse ved at være i regering, siger Kristian Thulesen Dahl efter mødet.

Forhandlingerne er dog ikke slut endnu:

- Så længe der forhandles, så kommer vi til de nye møder. Vi er tålmodige, og vi har også den fornødne is i maven. Men det er stadig sådan, at grundlaget ikke er godt nok til, at vi kan gå i regering, siger Kristian Thulesen Dahl.

Ud over DF's ønske om grænsekontrol er det spørgsmålet om penge til velfærd - særligt til sygehusene, som skiller parterne, lyder det fra DF's formand.

Flere regioner er netop nu i gang med at spare på sundhedsområdet, fordi deres økonomi er presset af dyrere medicin, udgifter til uddannelse af læger og byggeri af nye hospitaler.

- Helt konkret har Region Midtjylland bebudet besparelser for næsten 700 millioner kroner, der gør, at man skal fyre eller forflytte op mod 1000 medarbejdere.

- Jeg tror, vi under alle omstændigheder kommer til at gøre nogle gode ting for vores sundhedssektor i de kommende år, men vi vil ikke låses ind i en situation, hvor vi ikke synes, at grundlaget er godt nok i forhold til vores sundhedssektor, siger Thulesen Dahl.

Her mener Dansk Folkepartis formand, at partiets indflydelse vil være større ved finanslov efter finanslov at kræve ekstra penge til sygehusene af regeringen.

- Vi er ikke sikre på, at det grundlag, der ligger nu, vil kunne indfri vores ønsker på sundhedsområdet. Så er det bedre, at vi kan forhandle stille og roligt i de kommende år, så vi kan føre kampen mod eksempelvis overbelægning fra forhandling til forhandling, siger Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti er mødt op til forhandlingerne med et krav om en stigning i det offentlige forbrug på 0,8 procent årligt. Pengene skal blandt andet gå til bedre sundhed.

Lars Løkke Rasmussens udgangspunkt for forhandlingerne var nulvækst i den offentlige sektor. Begge parter har dog åbnet døren på klem for et kompromis, der vil sikre flere penge til kernevelfærden - uden dog nødvendigvis at lande på 0,8 procent.

- Der er tid endnu til at diskutere, og man kan ikke afvise, at tingene vil flytte sig i de kommende dage og hen over weekenden. Jeg må bare sige, at lige nu, på denne dag, har vi ikke et grundlag, hvor det tjener vores vælgere bedst, at vi går i regering, siger Kristian Thulesen Dahl.

  • Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem