Annonce
Politik

Thulesen vil forhandle skat men kræver udlændingeaftale

Et paradigmeskift i udlændingepolitikken er nødvendig for, at der kan laves en skattereform, siger Thulesen.

- Endelig! I god ro og orden kan vi nu på fredag vedtage finansloven for 2018. Truslerne er taget af bordet. Det er den eneste fornuftige udgang på et par hæsblæsende uger på Borgen.

Sådan skriver Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, i sit ugebrev.

Det er den første reaktion fra DF-formanden på Liberal Alliances beslutning om alligevel at stemme for finansloven, selv om man ikke har fået en skatteaftale.

Kristian Thulesen Dahl gør det klart, at han er klar til at forhandle om skattelettelser i det nye år. Men forudsætningen er, at der samtidig kommer en aftale, som vil være et "paradigmeskift" i udlændingepolitikken.

- Dansk Folkeparti har i de igangværende forhandlinger insisteret på, at et paradigmeskifte i udlændingepolitikken er nødvendig for, at vi kan lave en skattereform. Det er der nogen, der har udtrykt undren over. Det er nu ellers ikke så kompliceret, skriver Thulesen Dahl og tilføjer:

- Indvandringen fra især Mellemøsten og Nordafrika er en gigantisk underskudsforretning for Danmark. År efter år.

- Alene i 2014 har finansministeriet vurderet, at ikke-vestlig indvandring koster de offentlige kasser 33 milliarder kroner.

- Så hvis man bare ser snævert økonomisk på det, så er der mindst 33 milliarder gode grunde til, at udlændinge og rigets finanser hænger uløseligt sammen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gik tirsdag aften lidt i rette med støttepartiet. Da han mødte pressen, efter at LA-leder Anders Samuelsen havde opgivet de ugelange trusler om ikke at stemme for finansloven.

- Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at man ikke kan lave en skatteaftale, uden at man samtidig skal lave udlændingestramninger, sagde Løkke.

Lars Løkke Rasmussen lod forstå, at DF's sammenkobling af de to aftaler var skyld i, at regeringen ikke kunne nå i mål med skattelettelser inden jul.

"Selv om de ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre", som Lars Løkke udtrykte det.

Kristian Thulesen Dahl har dog i forhandlingerne gjort det klart, at han ser en direkte sammenhæng mellem, hvor mange penge der er til skattelettelser, og hvor mange penge ikke-vestlig indvandring koster de danske skatteydere.

- Set fra min stol giver det ikke megen mening at drøfte, hvordan man sikrer penge til velfærd, og hvordan vores skattesystem skal skrues sammen i de næste mange år uden, at man også inddrager de gigantiske udfordringer, som ikke-vestlig indvandring medfører for vores samfund, skriver Thulesen i ugebrevet.

Han fastslår, at Danmark har "brug for et paradigmeskifte i udlændingepolitikken".

- Det er ikke nok, at vi har bremset tilstrømningen til Danmark. Vi skal have vendt udviklingen, så flygtninge, som har brug for hjælp og beskyttelse, reelt får hjælpen i Danmark midlertidigt og derefter vender hjem igen, når forholdene tillader det.

- Som det er i dag, bliver flygtninge med midlertidigt ophold her i landet til evig tid. Det skal vi have gjort op med, skriver Thulesen Dahl.

Han fastslår, at han "ser frem til de nye forhandlinger, vi skal have i det nye år".

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar