Annonce
Politik

To ud af tre kender ikke danske EU-parlamentsmedlemmer

To ud af tre vælgere kan ikke nævne ét eneste dansk medlem af Europa-Parlamentet. Det fremgår af en måling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau. Foto: Hannah Mckay/Reuters

En professor og to medlemmer af EU-Parlamentet kritiserer danske medier for sløj dækning af EU-stoffet.

To ud af tre vælgere kan ikke nævne ét eneste dansk medlem af Europa-Parlamentet.

Det fremgår af en måling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.

1766 personer over 18 år er fra 30. april til 8. maj telefonisk blevet spurgt om uassisteret at nævne et medlem. Her svarede 64 procent, at de ikke kunne nævne et medlem.

Resultatet skal tolkes som en syngende lussing til især medierne.

Det mener professor på Københavns Universitet Marlene Wind, der er meget overrasket over målingen.

- Vi har været medlem i så lang tid, og medierne er simpelthen snart nødt til at behandle det her stof, som man gør med det nationale parlament.

Men det falder også tilbage på vælgerne selv, mener hun.

- Jeg vil tillade mig at sige til de vælgere, som synes, at EU er for fjernt og udemokratisk: Så tag lige selv at komme op af sofaen.

- Jeg er ikke imponeret over den kritik af EU's manglende legitimitet, når folk ikke gider at google, hvem der sidder i parlamentet.

I undersøgelsen var topscoreren Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. 15 procent kunne nævne ham.

I den anden ende ligger partifællen Jørn Dohrmann, der ikke genopstiller.

Kun 0,3 procent kunne nævne ham.

- Det går jeg ikke så meget op i. Det betyder nok, at jeg ikke har lavet de store skandaler, kan man sige.

- Jeg tænker, at den her kendiseffekt betyder meget. Hvis man nu har været med i Big Brother, Vild med Dans eller lavet et eller andet sindssygt stunt, fylder det meget, siger Jørn Dohrmann.

Derudover mener han heller ikke, at medierne er deres opgave voksen. Derfor er han heller ikke overrasket over den samlede måling.

- Med så lille en dækning og interesse ville det faktisk være overraskende for mig, hvis der var flere, der kunne nævne nogen. Men jeg synes da, at det er ærgerligt, siger han.

De Radikales spidskandidat, Morten Helveg Petersen, mener også, at størstedelen af skylden ligger hos medierne.

Han anerkender dog, at store dele af EU-stoffet er teknisk. Derfor skal parlamentarikerne blive bedre til at skære budskabet, så folk kan forstå det.

- Men det er altså bare svært at få danske medier til at bide på.

- Jeg oplever ikke, at EU-stoffet er en integreret del af nyhedsdækningen, som det eksempelvis er i Frankrig og Tyskland, siger han.

2,8 procent af de adspurgte kunne nævne Morten Helveg Petersen som medlem af EU-Parlamentet.

En lignende undersøgelse fra YouGov i Tyskland viste ellers forleden, at vores naboer mod syd heller ikke er helt opdateret.

Her svarede 45 procent af de tyske vælgere, at de ikke kender en eneste af de tyske partiers spidskandidater til valget 26. maj.

Kun 26 procent svarer, at de har hørt om Manfred Weber. Weber er spidskandidat for parlamentets borgerlige og største gruppe, EPP, til posten som formand for EU-Kommissionen.

Han er med andre ord topkandidat til en af de mest magtfulde positioner i EU.

  • A European Union flag flutters outside the parliament in London
    To ud af tre vælgere kan ikke nævne ét eneste dansk medlem af Europa-Parlamentet. Det fremgår af en måling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau. Foto: Hannah Mckay/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder