Annonce
Politik

Transportminister skal i samråd om IC4-redegørelse

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) kan ifølge en professor og statsrevisorernes formand have brudt loven i en sag om de skandaliserede IC4-tog. Foto: Scanpix/Tariq Mikkel Khan/arkiv

Dansk Folkeparti indkalder transportminister Ole Birk Olesen (LA) til samråd i sag om muligt lovbrud.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har undladt at forholde sig til kritik fra Rigsrevisionen.

Og dermed har han begået lovbrud.

Det siger formand for statsrevisorerne Peder Larsen (SF) til fagbladet Ingeniøren.

- Ministeren lever ikke op til rigsrevisorloven.

- Det er ganske usædvanligt, at vi får svar fra en minister, der ikke i realiteten er et svar, siger Peder Larsen til Ingeniøren.

Sagen drejer sig om en ministerredegørelse, som ministeren efter fast praksis har leveret efter Rigsrevisionens afdækning af nye problemer i sagen om de skandaliserede IC4-tog.

Her mangler ministeren dog ifølge statsrevisorerne at gøre rede for, hvad han vil gøre som følge af den kritik, Rigsrevisionen kommer med.

En ministerredegørelse skal ifølge rigsrevisorlovens paragraf 18, stk. 2 indeholde "en redegørelse til statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til", men det gør ministeren ikke i sin redegørelse, mener statsrevisorerne.

Professor emeritus i forvaltningsret Carsten Michael Henrichsen mener også, at ministeren har brudt loven, siger han til Ingeniøren.

- Det må forventes, at Folketinget vil reagere på det med kritik eller mistillid til ministeren, siger Carsten Michael Henrichsen.

Stridens kerne er, at DSB ifølge Rigsrevisionen har undladt at gennemføre en række af de planlagte aktiviteter, som skulle have været afgørende for at gøre IC4-togene køreklar og driftsstabile.

Som svar på den kritik har transportministeren valgt at overlade ministerredegørelsen til DSB's bestyrelsesformand, Peter Schütze.

Statsrevisorerne kalder det "højst usædvanligt", at ministeren dermed, uden stillingtagen, alene gengiver bidraget til ministerredegørelsen fra DSB's bestyrelsesformand.

Ole Birk Olesen siger til Ritzau, at ministeriet gav det svar, man mente, statsrevisorerne ville have.

- Nu fortæller statsrevisorerne så, at de synes, det skulle have været et andet svar. Og det, de så beder om nu, har vi efterfølgende sendt til dem.

- Der har aldrig været skidte intentioner, men der var åbenbart en forkert forståelse af deres behov, siger han.

Sagen undrer Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, som nu vil have ministeren i samråd om sagen, siger han til Ritzau.

- Når man beder DSB's bestyrelsesformand om at besvare kritikken, så får man ikke et objektivt svar. Det er klart.

- Så den kritik, Peder Larsen kommer med, er jeg enig i, og ministeren må forklare sig på samrådet, siger Kim Christiansen.

  • Åbent samråd om byggeri af Storstrømsbroen
    Transportminister Ole Birk Olesen (LA) kan ifølge en professor og statsrevisorernes formand have brudt loven i en sag om de skandaliserede IC4-tog. Foto: Scanpix/Tariq Mikkel Khan/arkiv
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik