Annonce
Politik

Trump-kritisk forsker kommer til Danmark trods aflysning

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands. Den amerikanske ambassade, som var medarrangør af konferencen, nægtede deltagelse fra Stanley Sloan som flere gange har ytret sig kritisk over for USA's præsident, Donald Trump. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

USA's ambassade i Danmark nægtede deltagelse af forsker ved konference, som derfor blev aflyst.

Den amerikanske forsker og Nato-ekspert Stanley Sloan kommer alligevel til Danmark.

Det gør han i forbindelse med et udenrigs- og sikkerhedspolitisk arrangement i Folketinget 4. april 2020 arrangeret af Nordic Dialogue, som er et uafhængigt debat- og mødeforum.

Det oplyser Preben Bonnén, politisk faglig chef i Nordic Dialogue.

- Vi vil gerne den kritiske dialog, hvor man kan udveksle holdninger og synspunkter og få de forskellige nuancer.

- I et demokrati som Danmark kan det ikke passe, at man afholder en kritiker fra at være med. Det begynder jo nærmest at få karakter af, at man er i Kina, Rusland eller Tyrkiet, siger Preben Bonnén.

Tænketanken Atlantsammenslutningen måtte søndag aflyse en konference, som skulle fejre Natos 70-års jubilæum, med Sloans deltagelse på Frederiksberg.

Den amerikanske ambassade, som var medarrangør af konferencen, nægtede deltagelse fra den amerikanske forsker som flere gange har ytret sig kritisk over for USA's præsident, Donald Trump.

Stanley Sloan bekræfter i en mail til DR Nyheder, at han deltager i Nordic Dialogues arrangement.

- Jeg har indvilliget i at deltage i programmet og kommer til Danmark af respekt for landets pligtfølelse over for det liberale demokrati, den transatlantiske alliance og ytringsfriheden, skriver han i en mail.

Konferencen arrangeret af Atlantsammenslutningen og den amerikanske ambassade skulle have fundet sted tirsdag.

Den amerikanske ambassade har tidligere i en skriftlig meddelelse udtrykt ærgrelse over aflysningen. Ambassaden understregede i samme ombæring, at den støtter ytringsfrihed.

Preben Bonnén er ikke imponeret over processen.

- Jeg synes, at Atlantsammenslutningen traf det rigtige valg ved at aflyse. Jeg synes, at det var den rigtige beslutning.

- Omvendt vil jeg også sige, at Atlantsammenslutningen aldrig nogensinde burde have indgået et samarbejde med den amerikanske ambassade, hvis man gerne vil fremstå objektiv og neutral, siger Preben Bonnén.

Ved Nordic Dialogues arrangement bliver Sloan en af flere foredragsholdere. Ifølge Preben Bonnén kan Sloan bidrage med en analyse, som "bør udbredes til et større publikum, herunder det danske".

Arrangementet i Folketinget finder sted 4. april, som er på selve årsdagen for Natos 70-årsjubilæum.

Link til artikel på DR''s hjemmeside
  • Carla Sands
    Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands. Den amerikanske ambassade, som var medarrangør af konferencen, nægtede deltagelse fra Stanley Sloan som flere gange har ytret sig kritisk over for USA's præsident, Donald Trump. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze