Trumps forsvarskrav til Nato-lande splitter danskerne

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sendte i forbindelse med et Nato-topmøde i juli en opsang til medlemslandene: Det er på tide at indfri løftet om at afsætte to procent af bnp til forsvar.

I dele af den danske befolkning er der opbakning til at skrue markant op for de militære udgifter. I en ny måling, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske, er 42 procent af de adspurgte således enige eller overvejende enige i, at Danmark bør afsætte to procent af bnp til forsvar.

45 procent svarer, at de er uenige eller overvejende uenige, mens de resterende ikke har taget stilling.

Tallene overrasker Jens Ringsmose, chef for Institut for Militære Operationer ved Forsvarsakademiet.

- Det er bemærkelsesværdigt, at vi er kommet hertil. Det plejer ikke at være en sællert at bruge flere penge på forsvaret, siger han til Berlingske og giver et bud på hvorfor:

- Måske er der ved at brede sig en erkendelse af, at den liberale verdensorden i høj grad er i danskernes interesse, og at den nødvendigvis må understøttes af magt, herunder militær magt.

Danmark brugte sidste år omkring 1,12 procent på forsvaret.

De to procent, Trump insisterer på, blev på et Nato-topmøde i Wales i 2014 vedtaget som en målsætning, som alle Nato-lande skulle sigte mod i 2024. Det skete, mens Helle Thorning-Schmidt (S) var statsminister.

En øgning af det danske forsvarsbudget til to procent af bnp vil omtrent svare til ekstra 17 milliarder kroner.

Berlingske har spurgt forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), om Danmark bør gå med på Trumps krav. Det svarer ministeren ikke på, men siger i stedet i et skriftligt svar, at diskussionen om procentsatser giver et "forsimplet og unuanceret billede".

- For Danmarks vedkommende har vi et topmoderne og effektivt forsvar - og vi har en befolkning, der forstår, at sikkerhed ikke er gratis. Derfor glæder det mig, at danskerne forstår værdien af vores forsvar og vores medlemskab af Nato, skriver ministeren til avisen.