Annonce
Politik

Tv-vært købte stram-kurs.dk - nu er domænet slettet igen

Journalist Abdel Aziz Mahmoud købte kort før udskrivelsen af valget domænenavnet stram-kurs.dk. Nu er domænet igen ledigt. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Abdel Aziz Mahmoud ledte brugere ind på sin forenings hjemmeside via domænet stram-kurs.dk.

Det vakte kritik fra Stram Kurs-partilederen, Rasmus Paludan, da tv-værten Abdel Aziz Mahmoud kort før udskrivelsen af valget købte domænet stram-kurs.dk, der ligger tæt op af Stram Kurs' hjemmesidenavn, stramkurs.dk.

Men nu er domænet stram-kurs.dk igen ledigt, skriver Berlingske.

DK Hostmaster oplyser til avisen, at ejeren af domænet selv har suspenderet og slettet domænet i fredags.

Abdel Aziz Mahmoud købte domænenavnet, kort før folketingsvalget blev udskrevet.

- Jeg er kommet til at købe domænet www.stram-kurs.dk. Upsiiii, skrev tv-værten på Facebook efterfulgt af en fnisende smiley på Facebook 1. maj.

Tastede man domænenavnet ind i sin browser, blev man ledt til foreningen Mino Danmarks hjemmeside. Abdel Aziz Mahmoud er formand for foreningen, der arbejder for et samfund med ligestillede minoritetsborgere.

Abdel Aziz Mahmoud skriver til Berlingske, at foreningen kun havde domænet i en uge, og han uddyber, at Paludan ikke umiddelbart har henvendt sig til foreningen eller DK Hostmaster.

Rasmus Paludan langede ud efter Abdel Aziz Mahmoud for at tage domænenavnet.

- Dette krænker væsentlige samfundsinteresser (ulovlig påvirkning af folketingsvalget 2019).

- Da valget kan udskrives når som helst, så kan sagen ikke afvente en afgørelse fra Klagenævnet for Domænenavne, skrev Paludan i en mail til Ritzau 2. maj.

Abdel Aziz Mahmoud er freelancer hos DR og vært på programmerne "Abdel mellem fjender" på DR2 og "Shitstorm" på P1.

Da det kom frem, at tv-værten havde købt domænet, vurderede advokat Lisbet Andersen, at det formentlig var et brud på loven at købe et domænenavn så tæt på partiets.

- Hvis man har et kendetegn, for eksempel navnet Stram Kurs, og offentligheden ved, hvad det henviser til, så må andre ikke oprette et lignende domænenavn, hvis offentligheden så tror, at det tilhører det her kendetegn.

- Så snyder man nemlig folk over på en anden side, end de regner med, og det må man ikke, sagde hun til Ritzau.

Lisbet Andersen har speciale i blandt andet rettighederne omkring domænenavne og har arbejdet med domænenavne i over 20 år.

  • Abdel Aziz Mahmoud
    Journalist Abdel Aziz Mahmoud købte kort før udskrivelsen af valget domænenavnet stram-kurs.dk. Nu er domænet igen ledigt. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud