Annonce
Politik

Tyrkiet afviser at have et angiversystem for kritikere

Udenrigsministeriet har med udenrigsminister Anders Samuelsens (LA) ord på et møde mandag gjort det klart over for den tyrkiske ambassade, at angiveri af dansk-tyrkiske Erdogan-kritikere er uacceptabelt. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Stine Bidstrup

Tyrkiets ambassade forsikrer, at landet ikke har et angiversystem og ikke registrerer regeringskritiske folk.

Mandag har der udspillet sig et møde på højt embedsmandsniveau mellem Danmark og Tyrkiet.

Det kom i stand, efter at det i weekenden kom udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) for øre, at dansk-tyrkere skulle være blevet angivet til de tyrkiske myndigheder for at have været kritiske over for Tyrkiets præsident.

Efter mødet skriver ministeren på Twitter:

- Udenrigsministeriet har nu gjort det klart for Tyrkiets ambassade: Angiveri af dansk-tyrkiske Erdogan-kritikere er uacceptabelt. Vil følge sagen tæt.

En række danskere med tyrkiske rødder fortalte søndag til Berlingske, at de har fået at vide, at de er blevet angivet til de tyrkiske myndigheder.

Efter sigende fordi de enten har udtalt sig kritisk om Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, eller udtrykt støtte til Gülen-bevægelsen, som i den tyrkiske regerings optik er en terrororganisation.

På mandagens møde har den tyrkiske ambassade forklaret, at de tyrkiske myndigheder ikke har et angiversystem, og at man ikke registrerer personer, der er i opposition til eller er kritiske over for regeringen.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Telefonlinjer, som borgere kan ringe ind med oplysninger på, er tiltænkt terrorismerelaterede sager, har tyrkerne mandag forklaret Udenrigsministeriet.

Der findes således heller ikke nogen "sort liste" med navne på personer fra Danmark, der vil kunne få problemer ved indrejse til eller udrejse fra Tyrkiet, lyder det videre.

Udenrigsministeriets udenrigspolitiske direktør, Lone Dencker Wisborg, pointerede over for Tyrkiets chargé d'affaire, at enhver form for opfordring fra de tyrkiske myndigheders side til angiveri vil være uacceptabelt.

- Det blev understreget, at registrering og angiveri af borgere i Danmark til fremmede lande, herunder de tyrkiske myndigheder, vil være strafbart, såfremt angiveriet kan påvises, lyder det i ministeriets pressemeddelelse.

Tidligere medlem af Folketinget for SF Özlem Cekic og nuværende folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen (S) har begge fået at vide, at de er blevet angivet til de tyrkiske myndigheder.

De har fortalt Berlingske, at de er blevet kontaktet af folk, der har angivet dem til de tyrkiske myndigheder.

I sommeren 2016 bragte et tyrkisk medie et telefonnummer til det tyrkiske præsidentkontor med opfordring til at angive støtter af Gülen-bevægelsen.

  • Anders Samuelsen
    Udenrigsministeriet har med udenrigsminister Anders Samuelsens (LA) ord på et møde mandag gjort det klart over for den tyrkiske ambassade, at angiveri af dansk-tyrkiske Erdogan-kritikere er uacceptabelt. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Stine Bidstrup
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet