Der skal flere penge i udviklingsbistand, hvis vi ikke kun skal behandle symptomer af verdens fattigdom.
Det faktum, at en stadig mindre del af den danske udviklingsbistand reelt går til at bekæmpe fattigdom, sætter en tyk streg under, at der aldrig har været så stort behov for danske bistandskroner som lige nu. Det siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R).
- Jeg kan desværre bekræfte, at vi bruger en større og større del af udviklingsbistanden på at behandle symptomerne på de mange kriser, fattigdom og klimaforandringer, som vi oplever ude i verden.
- Det risikerer desværre at blive til en ond cirkel, hvor vi bruger mindre og mindre på at forebygge, at folk flygter, klimaforandringer og konflikter rundt omkring i verden, siger Martin Lidegaard.
Ifølge Jyllands-Posten går mellem seks og otte af de godt 17 milliarder kroner i dansk udviklingsbistand til at modtage flygtninge i Danmark, katastrofehjælp, forsvarets og politiets internationale indsats, erhvervsstøtte eller til administration af bistanden.
Det svarer til 35-40 procent af bistanden. Ifølge Martin Lidegaard viser tallene, at der aldrig har været større brug for udviklingsbistanden end nu. Derfor holder De Radikale fast i, at Danmark skal sætte flere penge af til den post på finansloven de kommende år.
- Vores mål er at nå cirka en procent af BNI over en årrække, og det betyder, at vi ønsker at tage et lille nøk opad hvert år på finansloven. Det er der økonomisk råderum til, hvis vi fortsætter det reformspor, som vi har gjort indtil nu, siger ministeren.
De Radikale er uenige med Socialdemokraterne, som ønsker at bevare udviklingsbistanden på de omkring 0,8 procent af BNI, som den ligger på i dag.
Folketingets blå partier taler for at give færre penge til udviklingslandene, men det vil være "historisk dårlig timing", lyder det fra Martin Lidegaard.
- De ender med at save den gren over, vi selv sidder på, hvor vi kun har råd til at behandle symptomer og ikke årsager til de mange konflikter og den store fattigdom ude i verden, som jo er årsag til den nuværende flygtningekrise.
- Det klinger meget hult, når man samtidig påstår, at man vil gøre mere i nærområderne for de flygtninge, som man ikke ønsker, at Danmark eller EU skal tage imod, siger han.