Udligning skaber splittelse blandt landets kommuner

Landets kommuner kan ikke blive enige om, hvordan en ny model for økonomisk udligning mellem dem skal se ud.

Derfor trækker Kommunernes Landsforening (KL) sig ud af det finansieringsudvalg, som regeringen har nedsat for at se på en ændring af den kommunale udligning.

Det oplyser KL-formand Martin Damm (V) på Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg.

- Det er et område, vi aldrig bliver enige om, siger han.

Den kommunale udligning er det system, som fordeler penge mellem kommunerne ud fra befolkningens sammensætning og skattegrundlag.

Men kommunerne er langt fra enige om, hvem der får for lidt og for meget.

Eksempelvis har en gruppe nordjyske kommuner påpeget, at de er blevet snydt for millioner af kroner, fordi udligningen ikke tager højde for udlændinges uddannelsesniveau.

Det er for eksempel ikke rimeligt, mener disse kommuner, at en højtuddannet udlænding i Gentofte udløser samme tilskud i udligningssystemet som en ufaglært udlænding i Hjørring.

34 kommuner i hovedstadsområdet er helt uenige og har sendt et brev til Folketinget, hvor de gør opmærksom på deres syn på sagen.

Fronterne er således trukket skarpt op mellem kommunerne, og det gør det umuligt for KL at navigere i, siger professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg:

- Det er ikke nyt, at der er interessemodsætninger mellem kommunerne, men måske er der mere på spil for KL, nu hvor positionerne er trukket hårdere op end tidligere.

- Måske er der også en større risiko for KL, hvis de kan blive taget til indtægt for at bidrage til den ene eller anden ændring af udligningssystemet, siger han.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har tidligere sagt, at der arbejdes på en ændring af udligningssystemet i 2019.

Men det bliver ifølge Kurt Houlberg umuligt at finde en løsning, alle 98 kommuner vil være tilfredse med.

- Man når aldrig til et system, som alle kommuner ser som retfærdigt. Det er et spørgsmål, der vil blive diskuteret til evig tid, siger han.