Udspil skal få flere forurenere med i kampen om støtte til CO2-fangst

Det har været udfordrende for forsyningsselskaber som affaldsforbrændinger at deltage i udbudsræset om milliarder i støtte til CO2-fangst.

Derfor foreslår regeringen nu at ændre rammevilkårene, således at en række barrierer for selskaberne fjernes, og affaldsforbrændinger får lettere ved at deltage i kampen.

- Forsyningssektoren sidder i dag på et stort potentiale for CO2-fangst - det vil vi gøre til virkelighed. Derfor foreslår vi nye rammer for kraftvarme- og affaldsanlæg, så de også kan fange CO2 og bidrage til vores klimamål, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i en pressemeddelelse.

Store dele af vores affald ender i enorme ovne, hvor affaldsforbrændingsselskaber brænder det af - blandt andet for at skabe fjernvarme og el.

Det udleder betragtelige mængder CO2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der er potentiale for at fange 9,1 millioner ton CO2 om året fra hele forsyningssektoren, hvis det var teknisk og økonomisk muligt.

Det er dog netop her, der opstår problemer. Forsyningsselskaber og affaldsforbrændinger har særligt på grund af regulatoriske forhold haft svært ved at deltage i de milliardstore udbud om støtte til CO2-fangst på lige fod med andre udledere.

De nye rammevilkår, regeringen foreslår, skal give selskaberne bedre muligheder for at stable en økonomisk sammenhængende model på benene.

Det sker eksempelvis ved at gøre det tilladt at indregne sparede omkostninger fra CO2-kvoter, som selskaberne med fangsten undgår at skulle købe, ind i finansieringen.

Ligeledes må salg af klimakreditter og CO2 til anvendelse, eksempelvis i PtX-produktion eller til kulsyre-brus i drikkevarer, indgå i de finansielle planer.

- Tidligere er denne besparelse tilfaldet varmekunderne i form af en lavere regning, men vi har behov for, at pengene i stedet går til at dække omkostningerne ved at bygge fangstanlægget, siger Lars Aagaard til Ritzau.

Det er en god idé, siger direktøren for Amager Ressourcecenter, Jacob Simonsen.

- Det er meget vigtigt at kunne se, at man kan få forskellige business-cases til at køre. Det vil lette vejen frem.

Også hos Vestforbrændingen, der tidligere har søgt og fået afslag på støtte til CO2-fangst, modtager man ændringerne med tilfredshed.

- Med dette udspil er vi trådt et vigtigt skridt tættere på, at forsyningssektoren kan komme videre med at udvikle CO2-fangst og lagring og indfri det store potentiale, der er i sektoren, siger Vestforbrændings direktør, Steen Neuchs Vedel, i en skriftlig kommentar.

Hos Amager Ressourcecenter har man i årevis forsøgt at få støtte til CO2-fangst, men det har ikke kunne lade sig gøre. Selskabet fortsætter dog med at gøre forsøget og udvikle demonstrationsprojekter på anlægget.

De har tidligere stødt på det problem, at udbuddene kræver en høj grad af soliditet - groft sagt at selskabet skal have en solid egenkapital i driften.

Det har Amager Ressourcecenter ikke i tilstrækkelig grad, blandt andet fordi de som offentligt forsyningsselskab ikke må lave profit, og det nye udspil adresserer ikke direkte dette forhold.

Derfor må selskabet vente på flere detaljer om de kommende udbud før, de kan sige, om de vil gøre forsøget igen.

- Hvis vi kun kan konkurrere, hvis vi har en stor pengekasse, så har vi et problem, for sådan en pengekasse har vi ikke, og vi må heller ikke have det, siger Jacob Simonsen.

Her mener klimaminister Lars Aagaard dog, at det nye udspil faktisk hjælper på det problem.

Affaldsforbrændinger er ejet af kommuner, og det nye forslag giver dem bedre mulighed for at tilføre kapital til selskaberne.

- Lovforslaget åbner for, at kommuner kan indskyde kapital i et sådant fangstanlæg og stille garanti. Hvis kommunerne vil, kan det være med til at give dem bedre mulighed for at beslutte det, siger Lars Aagaard.

/ritzau/