Annonce
Politik

Udvalgsformand: V og DF udvandrede fra eget samråd

Venstre og Dansk Folkeparti valgte tirsdag at udvandre fra et samråd med justitsminister Morten Bødskov (S), som de to partier ellers selv havde indkaldt til.

Det oplyser formanden for Folketingets integrationsudvalg, Trine Bramsen (S), som kalder opførslen "helt ude af proportioner".

Samrådet var indkaldt af Karsten Lauritzen (V) og Martin Henriksen (DF). De to ville grille Morten Bødskov om antallet af romaer fra Serbien, som søger asyl i Danmark.

På dagen for samrådet kom det imidlertid frem i en artikel i Politiken, at asylstrømmen fra Serbien er stoppet.

Det er sket, efter at udlændingemyndighederne har indført kantinekost i stedet for madpenge, fjernet lommepenge og sendt chartrede fly med afviste romaer retur til Beograd.

Luften var dermed taget ud af kritikken af justitsministeren, mener Trine Bramsen.

Morten Bødskov var ifølge Trine Bramsen omkring 20 minutter forsinket til samrådet, fordi han var optaget af et andet udvalgsmøde. Det sker dog jævnligt på Christiansborg, og Morten Bødskov havde ifølge Trine Bramsen oplyst udvalget om forsinkelsen.

Udvalget havde også fået besked på, at ministeren nu endelig var på vej, da ordførerne fra Venstre og Dansk Folkeparti alligevel valgte at gå, siger Trine Bramsen.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg tror aldrig, det er sket før, at man udvandrer, mens ministeren er på vej fra et udvalgslokale til et andet.

- Det er en barnagtig opførsel, som ikke hører Folketingets arbejde til, siger Trine Bramsen.

Både Karsten Lauritzen og Martin Henriksen mener, at Trine Bramsen med anklagerne ikke lever op til rollen som formand for udvalget.

- Det er for galt. Det er helt vildt, at en formand, der skal varetage udvalgets interesser i stedet varetager ministerens interesser. Hun har ikke helt styr på sine opgaver, siger Martin Henriksen, der fastholder at asyltallene fortsat giver anledning til svar fra ministeren.

Han mener, at udvalget nu i stedet bør mødes 1. maj med ministeren.

Samme melding kommer fra Karsten Lauritzen:

- Når et folketingsudvalg kalder ministeren i samråd, så møder ministeren op til aftalt tid. At justitsministeren så vælger at komme noget der ligner en halv time senere, end det der var aftalt, og i stedet for at gå ind vælger at tale med journalister om offentlighedsloven, det kræver en reaktion, siger Karsten Lauritzen.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem