Både Enhedslisten og Liberal Alliance er kritiske overfor regeringens forslag om udvidet zoneforbud.
En del af regeringens udspil for at bekæmpe ungdomskriminalitet inkluderer udvidede muligheder for politiet til at bruge såkaldte zoneforbud.
Ifølge regeringen bør politiet kunne udstede zoneforbud mod personer dømt for salg af narkotika, og som igen efter afsoning deltager i narkotika-relateret kriminalitet.
Den idé mødes med hævede øjenbryn fra Liberal Alliance.
- Når regeringen lægger op til, at man indskrænker unges frihed, uden at det er besluttet ved en domstol, så er det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, siger retsordfører Simon Emil Ammitzbøl.
- Desuden mener vi heller ikke, at det vil bremse de unge, der eksempelvis driver hashhandel.
Ifølge Ammitzbøl ville en ungdomsdomstol være bedre for retssikkerheden, fordi en dommer i så fald ville udstede en sanktion overfor den kriminelle unge frem for politiet.
Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, er generelt set positivt indstillet overfor forslaget, men er heller ikke fan af forslaget om zoneforbud.
- Vi kan selvfølgelig finde hår i suppen, for eksempel forslaget om zoneforbud, hvor retssikkerheden øjensynligt er fuldstændig gået tabt, siger hun.
- Men overordnet ser vi nogle rigtig gode forslag fra regeringen, som kan være med til reelt at gøre en indsats for udsatte unge, der er i risiko for at havne i en kriminel løbebane.
Ifølge regeringens udspil vil zoneforbuddet have en præventiv effekt, da det vil fjerne den unge fra det sted, vedkommende første gang begår kriminalitet.
Zoneforbuddet vil forbyde unge, der er dømt for narkotikasalg, og som på ny deltager i narkotikasalg, at befinde sig i en radius af 500 eller 1000 meter fra der, hvor de begik deres kriminalitet.