Annonce
Politik

Ukendte DF'ere kan følge Messerschmidt til Bruxelles

Det bliver en række lokalt forankrede, loyale politikere, som Dansk Folkepartis stemmeslugende spidskandidat, Morten Messerschmidt, kommer til at hive med ind i EU-Parlamentet i forbindelse med søndagens valg.

Meningsmålingerne peger på, at han vil få følgeskab af to-tre partifæller, og da det er Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, som har udpeget partiets fem øverste kandidater på stemmesedlen, er det reelt også partiets topledelse, der har besluttet, hvem der skal til Bruxelles.

På den måde undgår partiets også at komme i samme situation som ved sidste valg.

Her kom det angiveligt som en overraskelse, at Messerschmidt formåede at høste så mange stemmer, at han trak Anna Rosbach - der siden valgte at forlade partiet - med ind i parlamentet.

Nummer to på listen ved søndagens valg efter Messerschmidt er formanden for Dansk Folkepartis Ungdom, Anders Primdahl Vistisen.

26-årige Vistisen er gruppeformand for Dansk Folkeparti i Region Midtjylland og nyvalgt til byrådet i Randers Kommune, ligesom han har været opstillet til Folketinget.

Vistisen gjorde sig bemærket på Dansk Folkepartis landsmøde sidste år, da han til klapsalver og grin illustrerede befolkningstilvæksten i Egypten og andre muslimske lande ved at hælde støvende lecakugler ned i en gennemsigtig affaldssæk.

Han har også et godt kendskab til både EU og Morten Messerschmidt gennem sit arbejde som juridisk konsulent for EFD-gruppen i EU-Parlamentet, som Dansk Folkeparti er en del af.

Nummer tre på listen er 48-årige Rikke Karlsson. Det var den åbenmundede nordjyde, der fik lavinen til at rulle om den dårlige forvaltningskultur i Rebild Kommune ved at anklage en topembedsmand for at lyve.

Hun blev efterfølgende lagt på is af både byrådskolleger og forvaltning, men det viste sig, at hun havde ret, og hun bankede ind i både byråd og regionsrådet ved efterårets valg med store personlige stemmetal.

Hun er samtidig niece til en af partiets stærke mænd, udenrigsordfører Søren Espersen.

Nummer tre på listen er Karsten Lorentzen, der ligeledes har tæt tilknytning til partitoppen. Han var ansat i partiets pressetjeneste fra 2001 til 2009, og har derefter været tilknyttet partiet som først pressechef i EU-Parlamentet og siden som EU-konsulent i pressetjenesten.

Karsten Lorentzen blev desuden valgt ind i kommunalbestyrelsen i Roskilde Kommune i forbindelse med valget i 2011.

For at gøre den lokale forankring komplet har partitoppen peget på den unge DFU'er Tilde Bork som nummer fem på listen.

Trods sine blot 20 år og manglende parlamentariske erfaring, har hun været aktiv i partiet i seks år. Blandt andet som medlem af bestyrelsen i DFU Vestjylland.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud