Det nye år starter med en kæmperegning til unge med uddannelseskort til tog og bus.
Debatten var stor i starten af efteråret, da Regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om et finanslovsforslag om en større stigning på unges uddannelseskort til tog og busser. Debatten forhindrede dog ikke stigning.
Målet var at spare 75 millioner kroner på transportudgifterne til uddannelserne. Nu kommer regningen til eleverne.
Mange unge elever har kort før juleferien modtaget et nyt tog- og buskort, som gælder de kommende tre måneder.
Er den daglige tur for den unge for eksempel på tre zoner som mellem Maribo og Nakskov stiger den daglige transportpris fra 10,81 til 18.72 kroner. Det svarer til en stigning på 80 procent. Kortet kostede i sidste periode 972 kr. for 90 dage. Efter første januar er prisen 1.685 kr. De 90 dage er inklusive weekender samt diverse skolefridage og ferier, uanset om eleverne skal bruge kortet eller ej.
Forud for nuværende stigning steg uddannelseskort også ved skolernes start efter sommerferien 2010 med cirka 60 procent.
I trafikselskabet Movia er næstformand Knud Larsen rigtig ked af stigningen.
- Det er en ekstra afgift skråsteg skat for de unge, som ikke bor klods op af deres uddannelsesinstitution. Det er ikke i tråd med regeringens ønsker om at 95 procent af en ungdomsårgang tager en uddannelse.
Fra trafikselskabernes side foreslog vi, at de mange millioner regeringen ønskede at spare, blev bredt ud over alle brugere af den offentlige transport. Det ville have betydet, at alle billetter havde steget mellem en og halvanden procent. Det ville folk næppe ikke have bemærket. Men Regeringen og Dansk Folkeparti ville det anderledes.
Knud Larsen (V) er medlem af Movias bestyrelse valgt ind via sit medlemskab af Vordingborg byråd.
Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) slog flere gange hen over efteråret fast, at det trods kæmpe ekstra regning til de unge, eller deres forældre, så udtalte ministeren at hun mener, at de unge får stor økonomisk støtte.
- Vi har stadig et land, der understøtter uddannelse, og vi betaler fortsat mange penge til befordring. Hvis jeg havde frygtet, at det ville betyde, at færre tog en uddannelse, ville jeg aldrig have gennemført det, sagde hun til Ritzau.
- Vi har stadig et land, der understøtter uddannelse, og vi betaler fortsat mange penge til befordring. Hvis jeg havde frygtet, at det ville betyde, at færre tog en uddannelse, ville jeg aldrig have gennemført det, sagde hun til Ritzau.
-
Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen
