Annonce
Politik

Uvant partialliance vil presse regeringen på universitetsreform

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, og Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, er sammen med De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, gået sammen om et modudspil til regeringens bud på en universitetsreform. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
SF, LA og De Konservative er gået sammen om et fælles modspil til regeringens bud på en universitetsreform.

Når forhandlingerne om regeringens udspil til en reform af landets universiteter fortsætter torsdag, har en uvant alliance i dansk politik dannet sig.

SF, Liberal Alliance og De Konservative er gået sammen om et fælles alternativ til det omstridte udspil fra regeringen.

- Det er en udstrakt hånd for at hjælpe dem (regeringen, red.) med et problem, som de tydeligvis selv ikke har fundet en god løsning på, siger SF-formand Pia Olsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det mest omdiskuterede punkt i regeringens reformudspil har været ønsket om at forkorte op mod halvdelen af landets kandidatuddannelser.

De tre oppositionspartier ønsker i stedet, at forkortede kandidatuddannelser skal være en begrænset forsøgsordning på kun fem procent af uddannelsespladserne.

Det har både SF og De Konservative også tidligere fremlagt i deres selvstændige udspil til en universitetsreform.

Pia Olsen Dyhr forklarer, at partierne er enige med regeringen i, at der er udfordringer på uddannelsesområdet, som skal løses med en reform. For mange læser på universitet i forhold til eksempelvis på professionsuddannelserne, mener de.

Derfor vil partierne også gerne være med i et bredt forlig, som flertalsregeringen har sagt, at den ønsker.

- Vi tænker med det, at når vi tre kan stå sammen, så må regeringen lytte til os. Når vi kan danne bro og bred opposition, så må en regering hen over midten også have en interesse i at lytte til os, siger SF-formanden.

Hun kan dog ikke garantere, at alliancen mellem de tre partier holder hele vejen, og at SF ikke går med i en aftale uden de andre to.

- Jeg forestiller mig, at vi lander en aftale, hvor vi alle tre kan være med, eller ingen af os kan være med, men det kan man ikke forudsige. Det kan være, der sker et eller andet helt uforudsigeligt ved forhandlingsbordet, siger Pia Olsen Dyhr.

For Alex Vanopslagh, partileder for Liberal Alliance, er det vigtigt, at "vi ikke gambler med fagligheden på universiteterne, og at vi ikke uddanner til arbejdsløshed".

- Færre skal gå på universitet, og samtidig skal niveauet løftes for dem, der går der, siger Alex Vanopslagh i en skriftlig kommentar.

Hos De Konservative og formand Søren Pape Poulsen bliver regeringens udspil kaldt et "uddannelseseksperiment".

- Vi burde have lært af folkeskolereformen og andre store reformer, hvor man bare trækker noget ned over hovedet, uden at de mennesker, som skal håndtere det, er ordentligt med.

- Alle er imod det fra regeringen. Virksomhederne, universiteterne og de studerende. Nu laver vi noget, som er blevet taget positivt imod, og så kan det også være, at vi får det implementeret med succes.

- Dette er en måde, hvorpå regeringen kan lave en bred aftale, få den samme økonomi og det samme arbejdsudbud, men uden at vi laver et kæmpe eksperiment med vores uddannelser, siger Pape.

/ritzau/

  • Tredje behandling af afskaffelse af store bededag på Christiansborg
    SF's formand, Pia Olsen Dyhr, og Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, er sammen med De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, gået sammen om et modudspil til regeringens bud på en universitetsreform. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder