Annonce
Politik

V: Familien skulle få Løkke ovenpå efter valgkamp

Efter Venstres strategi som oppositionsparti var lagt på Mallorca efter valgnederlaget i 2011, skulle Lars Løkke Rasmussens (V) familie flyves til Mallorca på Venstres regning, fordi formanden skulle ovenpå igen.

Sådan lyder forklaringen fra Venstres partisekretær Claus Richter, efter at Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af bilag, der viser, at Lars Løkkes familie har fået betalt en rejse af Venstre.

- Vi skulle lave en nye strategi for Venstre i opposition, og i den forbindelse traf vi den beslutning i forlængelse af seminaret at invitere Solrun og deres yngste søn med ned til Mallorca, siger Venstres partisekretær Claus Richter til Ritzau.

Lars Løkkes hustru Solrun og den yngste søn fik derfor en flybillet til 11.000 kroner af partiet. Men de kom først til Mallorca, efter at det såkaldte strategi-seminar var overstået.

- Vi traf beslutningen, efter at Venstres formand havde ført valgkamp 24 timer i døgnet i flere uger, om at formanden skulle have mulighed for at komme ovenpå efter en hård periode, og for at han fik lejlighed til at se sin familie, og så valgte vi at gøre det på den her måde, siger Richter.

Partisekretæren har sammen med Claus Hjort Frederiksen skrevet til Venstres medlemmer om den betalte rejse, fordi formanden havde ført en hård valgkamp.

Spørgsmål: Næstformand Kristian Jensen førte vel også en hård valgkamp, fik hans familie også betalt en rejse?

- Vi havde 10.000 frivillige, som førte en hård valgkamp, men nu var udgangspunktet, at der skulle fastlægges en ny strategi og nye mål i opposition, og der er det formanden, som udstikker de retningslinjer,

Spørgsmål: Hvorfor er det nødvendigt at informere jeres medlemmer i et brev om, hvad Venstre har betalt for formanden?

- Vi har en formodning om, at Ekstra Bladet har flere historier på vej, og det vil vi gerne komme i forkøbet, samtidig vil vi gerne informere om vores principielle holdning.

Spørgsmål: I skriver, at det er et angreb fra Ekstra Bladet og flere medier. Er det jeg laver lige nu også et angreb?

- Nej.

Spørgsmål: Hvad mener I så med angreb?

- Det er et tilrettelagt angreb på Venstre.

Spørgsmål: Er det ikke i orden at spørge ind til, hvad I bruger pengene på, når I får statsstøtte?

- Det er selvfølgelig i orden, men vi kan se, at det er tilrettelagt 14 dage før valget til Europaparlamentet af nogle, som ikke er Venstre venligsindet. Vi så det også under kommunalvalgkampen, siger Claus Richter.

Spørgsmål: Vil I blive ved med at betale for hustru og børns rejser fremover?

- Hvis vi vurderer, at formanden og hustru skal deltage i for eksempel et landsmøde, så betaler vi selvfølgelig det.

Spørgsmål: Men på Mallorca skulle familien ikke med til noget. Solrun og den yngste søn kom jo efter strategi-seminaret. Vil I også betale for rejser efter arrangementer?

- Det kan jeg slet ikke kommentere. Du kender selv, at hvis man har arbejdet hårdt i længere tid, så er det en god idé at sunde sig, og hvis man også skal være sammen med sin familie, så traf vi den beslutning, at give Lars mulighed for at invitere sin familie ned, lyder det.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder