Annonce
Politik

V-forslag om momshalvering deler vandene

Venstre, her formand Jakob Ellemann-Jensen, har foreslået at halvere momsen i resten af 2020. Det forslag har både fordele og ulemper, vurderer den borgerlig-liberale tænketank Cepos, der har regnet på forslaget. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Sættes momsen ned til 12,5 procent, vil det sætte gang i forbruget, men der er en ulempe ved det, mener Cepos.

Venstre har foreslået at halvere momsen året ud for at sætte gang i forbruget oven på coronakrisen, der har ramt specielt servicesektoren hårdt. Tyskland barsler med en lignende tanke.

Mens forslaget får en hård medfart af flere tidligere overvismænd i Berlingske mener den selverklærede liberale tænketank Cepos, at der både er fordele og ulemper ved forslaget.

- Fordelen er selvfølgelig, at det generelt vil stimulere forbruget i 2020, sætte gang i den økonomiske aktivitet og også have en positiv beskæftigelseseffekt i 2020, siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen og fortsætter:

- Besparelsen bruges enten på opsparing eller på, at man handler yderligere ind. Det er min forventning, at en betydelig del af besparelsen vil gå til forbrug.

Cepos vurderer, at forslaget vil koste staten 38 milliarder kroner. Tænketanken har samtidig regnet på, hvad forslaget kan betyde for almindelige familietyper.

Cepos' tal indikerer, at en LO-familie vil spare 12.500 kroner, en direktørfamilie med bolig og to børn 25.300 kroner og en pensionistpar 6800 kroner.

En række tidligere overvismænd vurderer dog over for Berlingske, at der er flere problemer med forslaget. Blandt andet at det ikke er målrettet udsatte brancher og kan ramme skævt.

- Jo mere man tænker over det, jo mindre oplagt er det som instrument, fordi det har en lang række uhensigtsmæssige effekter og skævheder. På den måde er der ikke så meget formildende at sige om det forslag, siger tidligere overvismand og professor ved Aarhus Universitet Michael Svarer til avisen.

Og den siddende overvismand, Carl-Johan Dalgaard, er noget kritisk over for forslaget.

- Hvis vi siger, at jeg havde planlagt at købe en kummefryser i 2021, vil jeg sikkert købe den nu, hvis momsen blev sat ned. Men jeg vil jo ikke købe to frysere.

- Derfor er risikoen, at vi laver nogle nationaløkonomiske skvulp, som slet ikke er ønskelige, siger han.

Carl-Johan Dalgaard vurderer samtidigt, at det er usikkert, i hvor høj grad priserne på varer ville falde, samt at eksempelvis udbetaling af indefrosne feriepenge ville være langt billigere for staten.

- Samlet set er det altså et usikkert instrument, som tilmed er en meget dyr affære. Derfor er det oplagt at nå frem til, at der økonomisk set er bedre løsninger, siger overvismanden.

Cepos selv peger også på, at forslaget kan have uheldige effekter, blandet andet fremskudt forbrug.

- Fremrykningseffekten giver noget ekstra effekt i år, men omvendt så kommer der en nedgang i 2021.

- Og desuden er jeg ikke sikker på, at der er behov for så stor finanspolitisk stimulans, da privatforbruget er kommet godt tilbage, siger Mads Lundby Hansen.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, står ved forslaget, om henviser til Tyskland. Her er den planlagte momsreduktion dog betydeligt mindre. Fra 19 til 16 procent i de mest brugte kategorier og fra syv til fem procent på fødevarer.

- Man arbejder med lignende forslag i Tyskland. Og jeg er glad for, at vi nu sort på hvidt kan se, at en halvering af momsen vil betyde en stor forskel for mange familier, og at det vil give danskerne flere penge til forbrug mellem hænderne. Det er der brug for, siger han.

Link til forslag fra Venstre
  • Forhandlinger om yderligere genåbning i fase 2
    Venstre, her formand Jakob Ellemann-Jensen, har foreslået at halvere momsen i resten af 2020. Det forslag har både fordele og ulemper, vurderer den borgerlig-liberale tænketank Cepos, der har regnet på forslaget. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet