Mellem 2000 og 3000 personer står til at forlade arbejdsmarkedet, hvis regeringen afskaffer fattigdomsydelser.
Det er stik imod regeringens egen politik om at få flere på arbejdsmarkedet, når den vil afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser.
En ophævelse af ydelserne vil nemlig reducere beskæftigelsen med omkring 2000-3000 personer, hvilket finansminister Bjarne Corydon (S) i et skriftligt svar har bekræftet over for Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen.
Fattigdomsydelserne rummer kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 450-timers-reglen, som kræver, at to ægtefæller på kontanthjælp skal arbejde minimum 225 timer hver om året for at bevare deres kontanthjælp.
- Det er ydelser, der gør, at det kan betale sig at arbejde, siger Torsten Schack Pedersen, som har spurgt både tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og finansminister Bjarne Corydon (S), hvad ophævelsen betyder for beskæftigelsen.
- Både den tidligere og den nuværende finansminister har bekræftet i svar til mig, at det, at vi har de ydelser, gør, at 2000-3000 ekstra er i beskæftigelse, siger Torsten Schack Pedersen.
- Så at afskaffe kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 450-timers-reglen betyder, at vi får færre beskæftigede i Danmark, fordi det ikke kan betale sig at arbejde for disse grupper, og det, synes jeg, er stærkt bekymrende, for vi har brug for flere i arbejde og ikke færre.
I den borgerligt-liberale tænketank Cepos kalder man det meget beklageligt, at den nye regering fjerner fattigdomsydelserne.
- Man kan undre sig over, at regeringen taler om vigtigheden af at øge beskæftigelsen og så samtidig afskaffer disse ydelser vel vidende, at det vil give et stort jobtab, siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.
/ritzau/