Annonce
Politik

V-ordfører: God idé at lægge CO2-afgift på varer i køledisken

Erling Bonnesen, landbrugs- og miljøordfører for Venstre, synes det er en god idé at lægge en CO2-afgift på varer i køledisken. Det siger han til Jyllands-Posten (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Landbrugserhvervet vil dø, hvis man lægger afgift på produktionen, før teknologi er klar, mener V-ordfører.

Det er en god idé at lægge en kommende CO2-afgift på varer som mælk og oksekød frem for på produktionen i landbruget.

Det siger Erling Bonnesen, landbrugs- og miljøordfører for Venstre til Jyllands-Posten.

- En ko både prutter og bøvser. Vi skal leve op til de overordnede klimamål, og det at lægge afgiften i køledisken er en god idé, som er med til at bringe os noget af vejen, siger han til avisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig advarer Erling Bonnesen mod at lægge afgiften på landbruget. Det vil slå erhvervet ihjel, hvis den rette teknologi ikke er klar, mener han.

Erling Bonnesen siger også til Jyllands-Posten, at partiet endnu ikke har lagt sig fast på, hvor afgiften skal ligge. Her vil man også lytte til anbefalingerne fra den ekspertgruppe, som er nedsat til at se på området.

Ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til en ensartet CO2-afgift, herunder muligheden for at lægge en afgift på slutforbruget. Den forventes at aflevere sine endelige anbefalinger i løbet af efteråret.

Tidligere har Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen også sagt, at det er en god idé at lægge en CO2-afgift på slutprodukterne.

Det sagde han ifølge DR på et møde med Venstres bagland i slutningen af august. Her blev han ifølge DR spurgt, om det ikke var bedre at lægge afgiften på forbruget ude i butikken frem for på landmandens produktion.

Ifølge DR svarede Ellemann:

- Helt enig. Det er det, vi kalder at lægge afgiften i køledisken. Den kommer jo til at ramme os alle sammen som forbrugere uanset hvad.

- Og hvis du lægger en CO2-afgift i køledisken, så betyder det, at varer, som er blevet sejlet tværs over Atlanterhavet, ikke pludselig er blevet billigere, når den åbenlyst har en større klimaudledning end den, der er produceret rundt om hjørnet.

Venstre-formanden ønskede ikke at uddybe sit synspunkt over for DR.

Også regeringspartiet Moderaterne har ifølge Jyllands-Posten været åbent for at kigge på en CO2-afgift på slutprodukterne.

Det samme har ikke været gældende for Socialdemokratiet.

I august afviste skatteminister Jeppe Bruus (S), at regeringen er på vej med afgifter på oksekød.

- Vi er i gang med at se på, hvordan vi sammen med erhvervet omstiller vores fødevareproduktion, så den bliver bæredygtig. Herunder en CO2-afgift ift. produktionen, skrev han på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har flere gange understreget, at klimahandlingen ikke måtte ramme danskerne for hårdt på pengepungen.

/ritzau/

  • Venstre holder gruppemøde og diskuterer Inger Støjberg
    Erling Bonnesen, landbrugs- og miljøordfører for Venstre, synes det er en god idé at lægge en CO2-afgift på varer i køledisken. Det siger han til Jyllands-Posten (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder