Annonce
Politik

V vil flytte 400 millioner fra DR og til public service-pulje

DR-byen, Danmarks Radios hovedsæde og DR's koncerthus i Ørestad. Hvis det står til Venstre, vil der komme færre penge den vej i fremtiden. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv

Public service-pulje skal udvides markant med penge fra DR, mener Venstre. DF giver blandet modtagelse.

Flere medier og selskaber skal have mulighed for at kunne søge midler til at lave public service-indhold til medieforbrugere i Danmark.

Det mener regeringspartiet Venstre, der er klar til at skære 400 millioner kroner af DR's budget og i stedet bruge pengene på at udvide public service-puljen. Det skriver TV2.

DR er med 3,7 milliarder kroner om året den største aftager af licensmidlerne i dag.

- Vi mener godt, man kan lave public service-indhold for mindre end det, siger Britt Bager, Venstres kultur- og medieordfører.

- Derfor vil vi tage 300 eller 400 millioner fra DR, og så vil vi tage 100 millioner fra mediestøtteordningen, fordi de danske dagblade også kommer til at kunne søge den her pulje, siger hun til TV2.

Forslaget kommer op til forhandlingerne om et nyt medieforlig, der skal træde i kraft 1. januar 2019.

Venstre lægger med forslaget op til at øge public service-puljen fra 35 millioner kroner til 300-500 millioner kroner om året.

- Der er mange andre end DR, der producerer rigtig godt public service-indhold allerede i dag, og dem vil vi gerne bringe mere i spil.

- Jeg tror, der er små gode idéer rundt omkring, som vil få lov til at blomstre, og det vil alle danskere få rigtig stor glæde af, siger Britt Bager til TV2.

Public servicepuljen har til formål at støtte ikke-licensfinansierede medier til produktion af dansk drama og dokumentar samt dansksprogede public service-programmer målrettet børn og unge.

TV2 får størstedelen af millionerne i puljen, som det ser ud i dag.

Hos Dansk Folkeparti er medieordfører Morten Marinus ikke umiddelbart parat til at skære i mediestøtten til dagbladene for at udvide public service-puljen.

Men han er positivt stemt over for at skabe et slankere DR.

- I Dansk Folkeparti har vi som første prioritet at spare på DR, så danskerne kommer til at slippe billigere i licens.

- Men derudover er vi da parate til at diskutere, om flere licensmidler skal fra DR ud i en større public service-pulje, siger Morten Marinus.

DF har tidligere foreslået at skære 25 procent af DR's budget på 3,7 milliarder om året.

  • DR-byen
    DR-byen, Danmarks Radios hovedsæde og DR's koncerthus i Ørestad. Hvis det står til Venstre, vil der komme færre penge den vej i fremtiden. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud