Liste: B
Partileder: Margrethe Vestager. Født 13. april 1968 i Glostrup. Cand.polit. Opstiller i Rudersdalkredsen, Nordsjællands Storkreds. Medlem af Folketinget siden 2001.
Voxmetermåling (23. august 2011): 7,5 procent.
Valgresultat 2007: 5,1 procent.
Mærkesager: Afskaffelse af efterløn, ejerboligskat, stram styring af økonomien, klima og grøn energi, lempelig udlændingepolitik, folkeskole (vil gøre op med kontrol og overvågning). Vil bevare regionerne. Vil lette skat på arbejde, men øge afgifter på bl.a. usunde fødevarer.
Udfordringer: Peger på Helle Thorning-Schmidt og dermed SF i en regering, men er uenig i flere af S-SF's politisk-økonomiske midler. Er gået markant frem efter forlig med de borgerlige om efterløn og pensionsalder. Alligevel peger partiet på Thorning som statsminister. To tredjedele af den nuværende gruppe genopstiller ikke.
Statsministerkandidat: Helle Thorning-Schmidt.
/ritzau/