Annonce
Politik

Valgdeltagelsen har kurs mod dansk rekord ved EP-valg

EP-valget har tilsyneladende trukket mange vælgere ind i stemmeboksene som her i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvis ikke køen af vælgere tørrer ind, kan det blive højeste danske stemmeprocent til et EU-valg nogensinde.

Søndagens danske valg til Europa-Parlamentet kan blive historisk - målt på valgdeltagelsen.

Det viser Ritzaus stikprøver klokken 16.

Her er stemmeprocenten i gennemsnit på 46,6 procent - et markant løft fra de 37,2 procent, der havde stemt på samme tidspunkt ved seneste EU-valg i 2014.

Stikprøverne dækker over kommuner og valgsteder i hele landet med i alt 437.203 stemmeberettigede vælgere.

Brevstemmer afgivet før valgdagen tæller med i opgørelserne, og der er flere af dem i år, men ikke nok til at forklare hele stigningen på nuværende tidspunkt.

Ved valget i 2014 sluttede stemmeprocenten på 56,3 procent herhjemme, hvilket var det næsthøjeste nogensinde.

Rekorden for danske EU-valg stammer fra 2009, hvor 59,5 procent stemte.

- Det er imponerende tal indtil videre, siger professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

- Selv om det ser rigtigt lovende og positivt ud, så er jeg stadig lidt skeptisk for, om det kan fortsætte sådan hele dagen. Det er næsten for godt til at være sandt, supplerer valgforskeren.

Kasper Møller Hansen peger dels på den højere mængde brevstemmer i år, der sandsynligvis kommer fra vælgere, der fordelte deres stemmer ud over hele valgdagen i 2014.

Desuden kan der være ændringer i stemmemønstrene - blandt andet fordi valget i 2014, som også lå på en søndag, kom i en weekend med mere behagelige temperaturer.

- Måske har det dårligere vejr i år gjort, at folk ikke har været i sommerhus. Hvis flere er tættere på, der hvor de bor, har de haft nemmere ved at stemme tidligere, siger Kasper Møller Hansen.

I alt er der omkring 4,2 millioner stemmeberettigede vælgere til det danske EP-valg i år. De har indtil klokken 20 til at afgive deres stemmer. De sidste valgsteder lukker dog lidt senere, da alle vælgere i kø får lov til at stemme.

Rekorden for valgdeltagelsen ved et dansk EU-valg er på 59,5 procent. Den stammer fra valget i 2009. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Denmark: European Parliament Elections
    EP-valget har tilsyneladende trukket mange vælgere ind i stemmeboksene som her i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • EP19: Der stemmes på Frederiksberg Rådhus
    Rekorden for valgdeltagelsen ved et dansk EU-valg er på 59,5 procent. Den stammer fra valget i 2009. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud