Valgforsker: Danskernes nej er et nej til mere EU

Dansk Folkeparti og Enhedslisten blev udråbt som de helt store vindere ved torsdagens folkeafstemning, hvor 53,1 procent af vælgerne sagde nej til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.

Men det handler ikke om, at nogle partier har vundet, og at andre har tabt. For vælgerne har stemt nej på baggrund af en EU-skepsis, siger valgforsker Derek Beach fra Aarhus Universitet, som de sidste otte uger løbende har lavet målinger.

- Dansk Folkeparti har leveret et budskab, men der var et meget villig publikum til det budskab. Danskernes grundlæggende holdninger mod EU er blevet aktiveret i den her afstemning. Nej-partierne er bare budbringere og har så at sige sparket en åben dør ind.

Dagen derpå peger flere af avisernes ledere ellers på en politikerlede, som en af årsagerne til vælgernes nej.

Både Jyllands-Posten samt Ekstra Bladets skribent Mads Kastrup peger i en leder på mistilliden til politikerne som en hovedingrediens i valgresultat.

- Det handlede aldrig rigtigt om ændringen af danskernes retsforbehold. Det handlede derimod om stadfæstelsen af danskernes politikerforbehold, skriver Mads Kastrup.

Og i Berlingskes leder står der:

- Foruroligende mange danskere tror simpelthen ikke på politikerne. Det er et ildevarslende demokratisk sygdomstegn, som bør tages alvorligt.

Politikerleden er også en af argumenterne i Information.

- Det står i hvert fald klart, at vælgerne tog alle mulige andre dagsordner med ind i stemmeboksen. Danskerne stemte ikke kun om afskaffelse af retsforbeholdet. De stemte for eller imod selve EU. For eller imod vores politikere. Og det blev altså nej, nej, nej, står det.

Men ifølge Derek Beach er det ikke politikerleden, der ligger til grund.

- Flertallet af danskerne har sagt nej, fordi de ikke vil have mere EU. Så kort kan det siges. Danskerne er meget konsistente i deres svar, når man spørger ind til, hvad de mener om EU. De har simpelthen EU-skeptiske holdninger, siger han til Ritzau.