Valgplakaterne har fyldt landets lygtepæle. Spidskandidaterne er tonet frem på skærmen i tv-debatter i den bedste sendetid. Og mediernes kandidattest har hjulpet med at udpege netop din favoritkandidat.
Nu er valgkampen slut, og det er søndag op til de 4,1 millioner stemmeberettigede vælgere at sætte navn på de 13 kandidater, der de næste fem år skal repræsentere Danmark i EU-Parlamentet.
Valgkampen startede usædvanligt tidligt med forårets ophedede debat om udbetaling af børnecheck og andre velfærdsydelser til udenlandske EU-borgere.
Meningsmålingerne op mod valget tyder på, at det har været til størst fordel for Dansk Folkeparti, der står til en stor fremgang, som endda kan ende med at gøre DF til det største danske parti i EU-sammenhæng.
Derimod ser en stribe partier - SF, De Radikale, De Konservative, Folkebevægelsen mod EU og Liberal Alliance - ud til at skulle ud i lidt af en neglebider, før de får endeligt svar på, om valgkampens bestræbelser resulterer i en plads i parlamentet.
Politisk kommentator Hans Engell er dog langt fra imponeret over det politiske indhold i EU-kandidaternes valgkamp.
- Jeg synes, det her har været en slap valgkamp, som er gået i små sko. Der har været meget debat om børnecheck og andre mere eller mindre lavpraktiske spørgsmål og temaer, siger Hans Engell.
Han henviser også til, at flere af kandidaterne ved EU-valget har følt sig nødsaget til at fiske "gamle travere" frem om at stoppe EU-Parlamentets rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg eller afskaffelse af landbrugsstøtten.
- Det har aldrig været let at føre de der EU-valgkampe, for så interesserede er vælgerne heller ikke. Men jeg har savnet nogle større visioner for EU-samarbejdet og Danmarks fremtid i EU, siger Hans Engell, som især er skuffet over indsatsen fra Folketingets EU-positive partier.
- Det skyldes nok, at der i feltet af spidskandidater ikke er nogen af de rigtigt tunge imellem. Derfor har Morten Messerschmidt fået lov til at styre en stor del af dagsordenen, så det i høj grad har været en valgkamp mellem Messerschmidt og alle de andre, siger Engell.
EU-valgkampen anno 2014 vil hos nogle nok også blive husket for tegnefilmsfiguren Voteman. En hårdtslående superhelt med kvindetække, som skulle tvinge de unge vælgere til stemmeboksen, men som i stedet tvang Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) ud i en offentlig beklagelse, mens filmen blev trukket tilbage.
/ritzau/